Laura Tørper Thers kontorelev i NCC

Kontorelev

Som kontorelev i NCC er du enten tilknyttet NCC’s hovedkontor eller en byggeplads, hvor du assisterer projektteamet med en masse forskellige opgaver. Du lærer at skrive referat, lave PowerPoint præsentationer, performancemålinger og diverse registreringer i forhold til arbejdsmiljø, bare for at nævne nogle af de mange ting du som kontorelev vil beskæftige dig med. 

NCC er en spændende arbejdsplads, hvor du også får brug for at hoppe i hjelm, sikkerhedsbriller, gul jakke og sikkerhedssko, når arbejdet bringer dig ud på byggepladsen.

Der er mange veje ind i byggebranchen

Coronavirussen har haft en enorm indvirkning på manges jobsituation. For Laura Tørper Thers førte pandemien til, at hun forlod jobbet som stewardesse. I stedet valgte hun at efteruddanne sig og begynde som kontorelev i NCC. 

Lauras elevtid i NCC strækker sig over to år, og som noget helt unikt bytter hun halvvejs i forløbet plads med en kontorelev på et andet byggeprojekt. Tanken er at eleverne skal få lov at prøve sig selv af på flere projekter i løbet af deres elevtid.

Indtil skiftet knokler Laura løs på Nyt Hospital Nordsjælland, hvor hun i sit daglige arbejde laver alt lige fra at tage mødereferater til at supportere de forskellige funktioner med ad hoc opgaver. Sideløbende med arbejdet i skurbyen har Laura forskellige skoleforløb, der kobler teori på den praktiske hverdag. Skiftet fra stewardesse til skolebænk og skurby har for Laura været både udfordrende og spændende.

”Det har været en kanon fed oplevelse indtil videre. Selvom jeg får sved på panden hver dag, fordi jeg skal jonglere med virkelig mange bolde, så er det alt det hårde arbejde værd,” siger hun. ”Jeg lærer nemlig enormt meget, og mine kolleger er super gode til at understøtte min udvikling. Jeg har blandt andet en mentor her på pladsen, som jeg dagligt sparrer med, og jeg må indrømme, at jeg er imponeret over sammenholdet her på pladsen.”

Jeg er blevet bidt af byggebranchen

Den nye jordnære hverdag på Nyt Hospital Nordsjælland er på mange måder helt anderledes end de vante rammer i 12.000 meters højde. Ikke desto mindre, så passer den Laura utrolig godt:

”Havde du for to år siden fortalt mig, at jeg ville komme til at arbejde i byggebranchen, havde jeg nok kaldt dig tosset. Men jeg nyder virkelig hverdagen her på projektet, og jeg er helt sikkert blevet bidt af byggebranchen. Der er fuld fart på tingene på en byggeplads, og der er aldrig to dage, der er ens. Det passer utrolig godt til mit temperament,” siger Laura og fortsætter:

”Der mange elementer fra min tid i flybranchen, som jeg benytter aktivt i min hverdag her på projektet. Som stewardesse skal du være en ”people person” og kommunikere venligt og effektivt, samtidig med at du skal kunne tage vigtige beslutninger på egen hånd. Det samme er nødvendige evner her på pladsen, og det er virkelig fedt at opleve.”

Lauras historie er et smukt eksempel på, hvordan man med den rette indstilling kan se muligheder i en svær situation. Samtidig viser Laura, at uventede veje kan føre til byggebranchen. 

Tag Kabel- og Ledningsarbejder-uddannelsen hos NCC

NCC har Kabel- og Ledningsarbejder-uddannelsen på SjællandVil du være med til at sikre fremtidens infrastruktur og den grønne omstilling?Som kabel- og ledningsarbejder er du med ti

Hybrid 2026-12-31
Bygningsstruktørlærling til NCC

NCC har bygningsstruktørlærlinge i Københavnsområdet, Aarhus, Aalborg og Trekantsområdet. Lige nu har vi ingen ledige lærepladser. *Opdateret 1. januar 2026Som bygningsstruktørlærl

Hybrid 2026-12-31
Anlægsstruktørlærling til NCC

NCC har anlægsstruktørlærlinge i Københavnsområdet, Aarhus, Aalborg og Trekantsområdet. Lige nu har vi en ledig læreplads på Sjælland. *Opdateret 1. januar 2026Anlægsstruktørlærlin

Hybrid 2026-12-31
Maskinførerlærling til NCC

Bliv maskinførerlærling hos NCCNCC har maskinførerlærlinge i Københavnsområdet og Trekantsområdet. Lige nu har vi ingen ledige lærepladser *Opdateret 1. januar 2026Når du arbejder

Hybrid 2026-12-31
Vejasfaltørlærling til NCC

Bliv vejsasfaltørlærling hos NCCNCC har vejasfaltørlærlinge i Glostrup, Kolding, Brejning, Trige, Aalborg og Odense. Lige nu har vi desværre ingen ledige lærepladser. *Opdateret 1.

Hybrid 2026-06-30