Arbejdsleder til kabelprojekter, NCC Forsyning

Ansøg senest: 2025-12-20
By: Søborg

Ansøg her

Har du erfaring med nedgravning af højspændingskabler, pondus og lyst til at stå i spidsen for et sjak på 12 mand? Kan du bevare overblikket og sikre kvalitet og sikkerhed i top? Så er du vores nye arbejdsleder.  

Bliv del af et velfungerende team og få ansvar på spændende projekter 

I kabelafdelingen har vi en række spændende projekter og kigger ind i nye opgaver. Du bliver sammen med Produktionslederen nøglen til at drive projekterne fremad med dit team på ca. 12 dygtige kolleger i marken. Sammen skaber I resultater, der kan ses og mærkes. 

Dagligdagen vil veksle mellem at være ude på byggepladsen og inde bag skrivebordet.  

Dine arbejdsopgaver vil bestå af:  

  • daglig ledelse af dit team 

  • styre produktionen og prioritere tid, ressourcer og bemanding 

  • sikre, at arbejdsmiljøet og sikkerheden er i top 

  • løse problemstillinger og tage hånd om de praktiske udfordringer, der kan opstå 

  • kvalitetssikre det arbejde, der bliver udført  

  • bidrage til lean- og optimeringsprocesser på projekterne. 

  • rekruttering af timelønnede (danske og udenlandske) 

  • bestille og koordinere leverancer, samt sørge for logistikstyring på byggepladsen 

Helt specifikt skal der graves på tværs af hele Sjælland. Du vil referere til Senior Produktionschef, Mads Jørgensen.  

Frihed under ansvar i en flad organisation 

Du bliver arbejdsleder i en afdeling, hvor medarbejderne har lyst til at blive, og hvor trivselsmålingerne ligger helt i top. Du bliver en del af et fantastisk team af unge såvel som erfarne projektfolk, som glæder sig til at tage imod dig. 

Der er en god stemning og et stærkt sammenhold i afdelingen, og arbejdskulturen lægger op til, at mødes på kryds og tværs.  

”Det er en god afdeling og et solidt team, hvor vi hver dag efterlever NCC’s værdier som er tillid, ærlighed og respekt. Hele teamet vil have fokus på, at du bliver taget godt imod fra start, og du vil også den første tid få tilknyttet en mentor, som hjælper dig på plads i organisationen,” fortæller Senior Produktionschef Mads Jørgensen. 

Du kan se frem til at få et stort netværk, gode betingelser og med plads til initiativer i et uformelt arbejdsmiljø. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet - både personligt som fagligt.

Rollemodel og synlig ledelse  

I denne rolle bliver du den, der får tingene til at ske – fra planlægning til færdigt resultat. Vi leder efter dig, der har gode kommunikationsevner, og som forstår at skabe en god dialog blandt medarbejdere og samarbejdspartnere. Som person er du åben og ærlig i din dialog.  

Du trives med at skabe fremdrift og resultater gennem andre, og du motiveres af at udvikle både dig selv og dit team. Du er inkluderende, men står også fast, når det kræves, og du ser muligheder, hvor andre ser udfordringer. Desuden har du en god dømmekraft og forstår, hvilke problemstillinger, der kræver en hurtig beslutning, og hvilke der kræver en grundigere analyse  

Derudover forventer vi, at du: 

 

  • har erfaring med nedgravning af højspændingskabler 

  • går op i sikkerhed og kvalitet 

  • er en teamplayer 

  • har erfaring med at planlægge og styre egenproduktion 

  • har erfaring med at styre underentreprenører (ikke et krav, men en fordel) 

  • har lyst til at agere rollemodel   

Brug linket til at sende din ansøgning og dit CV snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler med egnede kandidater til stillingen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Mads Jørgensen på tlf. +45 60 92 57 53 eller madjor@ncc.dk.

Som en del af vores ansættelsesproces gennemfører NCC et standardmæssigt baggrundstjek på slutkandidaten via en ekstern samarbejdspartner.

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.


Ansøg her