NCC Infrastructure søger 2 dygtige arbejdsmiljøkoordinatorer med erfaring fra bygge- og anlægsbranchen

Ansøg senest: 2025-06-01
By: Søborg

Ansøg her

Vi har travlt i NCC Infrastructure, med spændende projekter og helt nye opgaver, og styrker derfor nu vores arbejdsmiljøafdeling. Så kan du sige ja til følgende ting: Du har minimum 3 års erfaring fra bygge- og anlægsbranchen som arbejdsmiljøkoordinator/-rådgiver, projektleder eller byggeleder, og har du lyst til at arbejde fokuseret med arbejdsmiljøkoordinering gennem alle byggeriets faser. Så kan du være dén, vi mangler i afdelingen.

 

Du bliver en del af en fagligt stærk gruppe

Du bliver en del af en arbejdsmiljøgruppe, hvor vi i øjeblikket beskæftiger 8 engagerede medarbejdere, der brænder for at arbejde med arbejdsmiljø. Vi har som sagt travlt med nye opgaver og oplever en stigende efterspørgsel efter arbejdsmiljøkoordinering under projektering og udførelse.

Som arbejdsmiljøkoordinator får du:

  • Mulighed for at indgå i en stærk faglig gruppe, der alene arbejder med arbejdsmiljø.
  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig som arbejdsmiljøkoordinator
  • Samarbejde med engagerede og dygtige kolleger i en stor virksomhed med højt til loftet.
  • En uformel arbejdsform i tæt samarbejde med engagerede kolleger.

Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi gør os umage for at skabe den bedste ramme for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er gode muligheder for at skabe din egen arbejdsdag. En afdeling der rummer stor erfaring og kompetence, og hvor der lægges vægt på fleksibel og selvstændig opgaveløsning med stor indflydelse og ansvar. Vores kultur er uformel, og vi prioriterer vores tætte kollegaskab højt.

Dit ansættelsessted bliver vores hovedkontor i Søborg, men afhængigt af dine opgaver vil du oftest være ude på én af de byggepladser, som du er tilknyttet som arbejdsmiljø-koordinator eller konsulent.

Om dig…

Vi forestiller os, at du er uddannet arbejdsmiljøkoordinator og kommer med praktisk erfaring fra bygge- og anlægsbranchen, og har et godt kendskab til byggeriets roller og processer. Derudover så:

  • Brænder du for at koordinere sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.
  • Har erfaring med at gennemføre møder og processer med flere aktører.
  • Har kendskab til arbejdsmiljølovgivningen i bygge- og anlægsbranchen og praktisk erfaring med anvendelse af reglerne.

Du har en naturlig interesse i samarbejde og kommunikation mellem mennesker. Du markerer dig fagligt, men samtidig er du også lydhør over for andres input. Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver, så sidst men ikke mindst er det derfor også vigtigt, at du selv kan planlægge og sikre fremdriften i dine opgaver.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte arbejdsmiljøchef Merete Valbjørn på tlf. +45 5372 1224. eller mail merete.valbjoern@ncc.dk

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater, da den skal besættes snarest muligt.

Bemærk, at vi på baggrund af lovgivning om persondata kun kan behandle ansøgninger, som er sendt via det angivne link.

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!


Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.


NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Du kan se mere om os på www.ncc.dk.

 


Ansøg her