Projekteringschef med fokus på teknik til NCC Byggeri Øst

Ansøg senest: 2025-08-22
By: Søborg

Ansøg her

Vil du spille en central rolle i branchens mest komplekse og spændende projekter og samtidig være med til at videreudvikle en af branchens førende entreprenørvirksomheder? Så skal du læse videre, for vi har jobbet, hvor du som projekteringschef vil være dirigenten i vores orkester bestående af vores eksterne rådgivere, indkøb, faglig sparring, kompetencecenter, entrepriseledere, leverandører og fagentreprenører.

I NCC løser vi de mest spændende, komplekse og ambitiøse projekter i Danmark. Vores kompetencer bringes typisk i spil allerede i de helt tidligere ide- og forslagsfaser, da vores organisation herved kan skabe betydelig værdi for bygherre, driftsherre, myndigheder og rådgivere.  

Installationer og teknik har en voksende andel og kompleksitet i vores projekter, da pharma-, energi-, sikkerhed-, forsknings-, sundheds-, transformations- og logistik-segmenterne alle er voksende i NCC. Dette har resulteret i, at installationer, teknik og procesudstyr er et strategisk udviklingsområde, da vores kompetencer og organisering skal udvikles, således disse er på fuld højde med vores egenproduktion i form af fundering, råhus og anlæg.

Vi har et stort fokus på udvikling af virksomheden, kollegaerne og fællesskabet – og vi står klar til at byde dig velkommen på kontoret i Søborg (København).

Bliver du motiveret og engageret af tekniske udfordringer, tværfaglige projekthold, faglighed og fremdrift? Så har vi jobbet til dig.

Din hverdag som projekteringschef i NCC

Din dagligdag vil primært foregå i tilbudsfasen og de tidlige projekteringsfaser, hvor du vil præge og detaljere strategier, koncepter og aftaler.

I tilbudsfasen vil du bidrage til fastlæggelsen af indkøbsstrategi, udvælgelse af rådgivere, specificering af rådgiveraftale, bearbejdning af vinderstrategi samt vurdering af risici og muligheder. 

I projekteringsfaser vil du fungere som projekteringsleder for installationsfag (projektering ligger ved eksterne rådgivere) samt forbindelsesofficer til interne NCC-funktioner såsom faglig sparring, kompetencecenter, indkøb, planlægning og entrepriseledere. Det er ønsket, at din faglighed og nærvær i dagligdagen skal øge værdien af projektet og de tilhørende løsninger for både bygherren, driftsherren, fagentreprenører og naturligvis NCC.  

I forbindelses med faseskiftet fra projektering til udførelse vil din rolle løbende blive overdraget til vores entrepriseledelse via en projektspecifik plan. Der vil desuden blive rig mulighed for at følge udførelsen samt evt. CX-arbejde relativt tæt. 

Der vil herudover være gode muligheder for udviklingsopgaver på projekt-, virksomheds- og brancheniveau. Installationer, teknik og procesudstyr er alle områder, som har vores fulde opmærksomhed, hvorfor vi konstant forsøger at udvikle og dygtiggøre os. Om udviklingsopgaven skal omhandle projektnære forhold som videreudvikling af grænsefladeskemaer eller brancheforhold som udvalgsarbejde som eksempelvis MOLIO A115, kan du være med til at beslutte. 

Du vil referere til afdelingschef, Peder Schiønning og indgå i enheden ProjektDesign Øst. Denne afdeling består af to fagligheder, nemlig projekteringsledelse og bæredygtighedsledelse.

Pssst, de afholder de sjoveste afdelingsture, men det har du ikke hørt her.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • at udvikle vinderstrategier, indkøbsplaner og teknikkoncepter i vores tilbudsteams
  • at sikre dialog og opfølgning med rådgivere samt udarbejdning af rådgiveraftaler
  • at drive projekteringsledelse for installationsfag (eller projekter) - evt. helhedsprojekterende iht. MOLIO A115
  • at sikre involvering af interne NCC-kompetencer, såsom faglig sparring, kompetencecenter, indkøb, entrepriseledelse og fagentreprenører
  • at videreudvikle NCC’s kompetencer indenfor teknik, installationer og procesudstyr i hele byggeriets værdikæde
  • at dele viden internt i NCC og indgå i et fagligt forum med andre fagfæller i NCC Building DK
  • at sikre, at NCC løbende har overblik over nuværende og kommende krav samt lovgivning indenfor bæredygtighed


Vi forestiller os, at du…

Gerne vil gøre en forskel. Har erfaring med at lede og udvikle projekteringsarbejdet i byggebranchen. Du kan begå dig i en større organisation og kan tale med medarbejdere på alle niveauer, såvel på kontoret som på byggepladsen. Du har forretningsforståelse og fokus på, hvordan vi bedst skaber værdi for vores kunder.

På vores ønskeliste til dig, står…

  • uddannet ingeniør, maskinmester eller installatør
  • +5 års relevant erfaring indenfor entreprenør- eller rådgiverbranchen
  • helhedsorienteret til daglig og detaljeorienteret efter behov
  • er god til at skabe relationer, samarbejde og er løsningsorienteret
  • har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt


Kan du se dig selv bidrage til stillingen, skal du helt sikkert sende os din ansøgning og dit CV via nedenstående link.

Gør det allerede i morgen og senest fredag d. 22. august 2025, for vi indkalder til samtale i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger.

Er der noget du gerne vil vide?

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller afdelingsturene, så tøv ikke med at kontakte afdelingschef Peder Schiønning på tlf.nr. 28 40 49 29.

Som en del af vores ansættelsesproces gennemfører NCC et standardmæssigt baggrundstjek på slutkandidaten via en ekstern samarbejdspartner.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden


Ansøg her