Tilbudsleder søges til NCC Infrastructure
By: Søborg
Ansøg her
Stillingsbeskrivelse
Vil du stå i spidsen for tilbudsprocesser, der former fremtidens infrastruktur? Hos NCC får du ansvar, indflydelse og et stærkt team i ryggen.
Som tilbudsleder bliver du ansvarlig for at lede og koordinere tilbudsprocesser på tværs af vores komplekse infrastrukturprojekter. Med din stærke procesledelse og evne til at samarbejde sikrer du, at vi afleverer tilbud af høj kvalitet, der skaber værdi for vores kunder og styrker NCC’s position i markedet.
Dine primære opgaver vil være at:
- Styre og lede tilbudsprocesser fra start til slut
- Arrangere og afholde forhandlingsmøder med samarbejdspartnere og kunder
- Udarbejde og sikre dokumentation for gennemførelse af tilbudsarbejdet
- Planlægge og afholde opstartstilbudsmøder samt efterfølgende koordineringsmøder
- Facilitere risiko- og mulighedsmøder for afgrænsning heraf
- Koordinere udvælgelse af tilbudsdeltagere i samarbejde med afdelingschefer
- Samarbejde med tilbuds- og formidlingskonsulenter om tilrettelæggelse af tilbudsmateriale
Du bliver en del af tilbudsafdelingen i NCC Infrastructure DK, som er en central del af vores forretning. Afdelingen består af engagerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen for at levere effektive og kvalitetsprægede løsninger. Vi arbejder med komplekse infrastrukturprojekter, der spænder fra klimasikring til store anlægsprojekter. Du vil opleve et miljø, hvor samarbejde, læring og udvikling vægtes højt, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på afdelingens succes.
Kvalifikationer
- For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du:
- Har flere års erfaring med projektledelse og trives med at lede processer
- Har erfaring med stakeholderhåndtering – gerne fra lignende tilbudsprocesser
- Er vant til at have tæt kontakt med kunder og samarbejdspartnere
- Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale
- Har forståelse for jura og kontraktindgåelse
- Er fortrolig med it-systemer og kalkulationsprogrammer
- Har eventuelt en relevant uddannelsesbaggrund inden for byggeri eller projektledelse
Hos NCC tilbyder vi:
- En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med fokus på innovation og bæredygtighed
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kurser og interne netværk
- Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor sikkerhed og trivsel prioriteres højt
- Dedikerede kolleger, der hjælper dig godt i gang og støtter dig i din udvikling
- En kultur, hvor vi fejrer succeser og lærer af hinanden
Yderligere oplysninger
Interesseret?
Brug linket til at sende din ansøgning og dit CV snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler med egnede kandidater til stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Tilbud, Rasmus Andreasen Rasmussen, rra@ncc.dk, +45 24 88 78 40.
Som en del af vores ansættelsesproces gennemfører NCC et standardmæssigt baggrundstjek på slutkandidaten via en ekstern samarbejdspartner.
Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.
NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Du kan se mere om os på www.ncc.dk.
Ansøg her
