Der kan godt gå lidt sport i affaldssorteringen
NCC har siden april sidste år arbejdet på at opføre ny genbrugsplads for Forsyning Helsingør. På byggepladsen er holdet gået målrettet til værks for at sortere deres eget affald, så mest muligt kan gå til genbrug – og det er lykkedes til UG.
”Vi begyndte med det, jeg vil kalde et normalt set up med nogle få containere,” fortæller projektassistent Tina Meyhoff. ”Siden fik vi containere og tønder til pvc, plast, jern, kemiaffald og den slags.”
Byggepladsens sorteringsplads har udviklet sig løbende med pladsens behov, der naturligt ændrer sig gennem byggeprojektets levetid. Senest er der stillet en særlig container op uden for sorteringspladsen, fordi det gør sorteringen lettere for tømrerne. De har fået deres egen todelte, lukkede container til gips og isolering.
Hvor skal den her hen?
”Vi oplever, at når vi stiller mulighederne til rådighed, så vil alle godt sortere,” siger Tina Meyhoff. ”Vi har sjak på pladsen, som ikke har været vant til at sortere så meget, så de har mange spørgsmål. Der bliver ofte spurgt ’hvor skal den her hen?’, og det er jo, fordi folk gerne vil gøre det rigtigt.”
Når nye håndværkere kommer på pladsen, kommer de til opstartsmøde, hvor der også er introduktion til sikkerhed og god adfærd. På det møde bliver håndværkerne også introduceret til sorteringspladsen.
”På mødet fortæller jeg, at her på pladsen sorterer vi vores affald,” siger Tina Meyhoff. ”Vi hjælper håndværkerne med at stille alle de nødvendige containere til rådighed. Det er vigtigt, at det er let at gøre det rigtigt.”
Hvis affaldssorteringen skal lykkes, handler det om at have en god dialog. Både på pladsen og med de eksterne samarbejdspartnere.
”Vi har øvet os,” siger Tina. ”Og på den måde er vi blevet klogere på, hvad det er for tal, vi kan få fra miljølogistik, så vi har dokumentation for, hvor godt vi gør det.”
Statistikken er meget motiverende
På byggepladsen i Helsingør bruger NCC sin firmaaftale med Miljølogistik og deres containerfirma til at blive bedre til at sortere affald.
Containerfirmaet har både sorteringsvejledninger og skilte, som bliver lamineret og sat op på containerne, så det med tekster og ikoner bliver nemt at se, hvilket affald der skal lægges hvor.
”Fra Miljølogistik får vi tal på, hvor godt vi gør det, og det er jo virkelig motiverende, når vi kan se, at vi når op omkring 90 % sortering til genbrug,” siger Tina Meyhoff. ”Så kan der godt gå lidt sport i at se, hvor langt vi kan nå op.”
Efterhånden har pladsen øget de affaldsfraktioner, der sorteres i, og i dag sorteres i 10 fraktioner i containere og tre tønder til kemiaffald, som spraydåser, limaffald, batterier og olie.
”Det er sjovt, og der går da lidt sport i det. Når vi måler på det og kan se resultatet. Det er meget motiverende, og det gør, at folk godt gider,” siger hun.
Også bygherre sætter pris på affaldssortering
Claus Bo Frederiksen er seniorkonsulent i Forsyning Helsingør og projektleder på byggeriet af den nye genbrugsplads. Han siger: ”Som bygherre er vi naturligvis glade for at en stor del af affald og materialer fra byggeriet bliver genanvendt. Det giver ekstra god mening, når det handler om byggeriet af en ny genbrugsplads, hvor fokus bliver på cirkulær økonomi og direkte genbrug. Vi følger byggeriet tæt og har fra start lagt vægt på, at genbrugspladsen skal understøtte verdensmål om ansvarligt forbrug og produktion og et bæredygtigt lokalsamfund, så det er helt i vores ånd, at der sorteres så flot på genbrugspladsen.”
Affaldssortering er godt for både miljø og økonomi
Det koster penge at komme af med affaldet, og alle fraktioner har en pris, hvor deponi er det dyreste. På pladsen har holdet at arbejde helt uden en deponifraktion. I stedet er der en container til brændbart.
”Det viser vores holdning til sortering,” mener Tina Meyhoff. ”Vi SKAL tage stilling. Når vi fravælger deponi, handler det om, at hvis man har den fraktion, så har man måske givet lidt op på forhånd, for så er der den nødløsning, hvis man er i tvivl om sorteringen.”
Hvis containeren til ”Rent træ” indeholder noget, der ikke er helt rent, så kommer der en regning for en ekstra sortering, så det er ikke ligegyldigt, om affaldet havner i de rigtige containere.
Sommetider bliver et bræt lagt forkert, og det sker også, at affald bliver lagt ved siden af containerne, fordi der har været tvivl om, hvor det skal hen. Så bliver det afklaret, når der er tid til det, så affaldet ender i den rigtige container, fortæller Tina Meyhoff.
”Jeg tror, at alle er blevet mere opmærksomme på sortering af affald,” siger hun. ”Det bliver vi jo også som privatpersoner.”
Det svinger fra måned til måned hvad det er for affald, der skal sorteres, og derfor svinger mængderne også. Projektet har undervejs været helt oppe på at sortere over 90 % af affaldet til genanvendelse, så der er god grund til at være stolte.
Over byggeriets levetid vil det helt naturligt være forskelligt, hvordan tallene ser ud, fordi det er forskellige processer, der udføres, fra jordarbejdet i begyndelsen, over selve byggeriet til aptering og landskabsarbejde til sidst, men opmærksomhed på affaldssorteringen giver mening fra start til slut.