Affald sorteres til UG på Marmormolen

Emballage, afskæring af gips, isolering, stål, betonrester og træ brugt til afspærringer, ramper og interimslukninger – der ”produceres” en masse affald på en byggeplads

På byggepladsen på Marmormolen, hvor NCC for PensionDanmark bygger nyt hovedsæde til DFDS, hvis færge til Oslo er en af de nærmeste naboer, er der nærmest gået sport i sorteringen af pladsens affald.

På sorteringspladsen er der containere til plastik og til rent pap, som der er meget af fra emballage, blandt andet fra rørisolering, der er big bags til beton- og fliseaffald, en tønde til trykdåser og en anden til limrester. Endelig er der sorteringen til ”småt brændbart”, der er til småt blandet affald.

”Den værste er deponi, for det er jo den dyre,” siger entrepriseleder Mathias Berg Mortensen, der har ansvar for affaldssorteringen.

En af udfordringerne med at sortere byggepladsaffald er, at sortering kræver plads til containere og big bags.

”Nu er vi nået til et sted i processen, hvor vi ikke har brug for så meget plads,” siger Mathias Berg Mortensen. ”Vi tilpasser over byggesagen, fordi behovet for sortering ændrer sig undervejs. Til at begynde med er det nærmest kun beton og stål, som er enkelt at sortere, men til gengæld fylder meget.

En positiv udvikling

I 2020 lå byggepladsen med en genanvendelsesprocent på 44 %, men ved årsskiftet var de oppe over 70 %. Gennemsnittet for 2021 er indtil videre på 65 %. Det er flotte tal, og det når man ikke uden en målrettet indsats.

”Det som er rigtig interessant ved den udvikling der har været er, at jo større fokus der er på affaldssorteringen, jo bedre går det,” fortæller Johanna Ida Jacobsen fra NCC’s bæredygtighedsafdeling. ”Jeg sender dem et nyt diagram hver måned nu, fordi der er gået lidt sport i den – både for mig og for byggepladsen.”

Da tallene faldt lidt i begyndelsen af året, blev det besluttet at forsøge sig med udsortering af pap og plastik (først som bigbags, siden som containere), og det var med til at forbedre resultatet.

”Tallene kan ikke sammenlignes 1:1 med NCC’s mål om genanvendelse af affald, fordi der ikke medregnes beton, mursten eller kemisk-affald i KPI’erne – men mit bud er, at byggepladsen på Marmormolen ender med at trække gennemsnittet op, når KPI’erne skal indrapporteres,” siger hun.

Det skal være nemt at gøre det rigtigt

Entrepriseleder Mathias Berg Mortensen har flere bud på, hvad der skal til for at lykkes med at sortere affaldet på byggepladsen. Blandt andet er det vigtigt, at der er én, der har ansvaret for pladsens affaldssortering. Der skal være nogen til at kontrollere og opdrage, ligesom det også er vigtigt at rose formændene, når det går godt.

”Der må ikke være nogen tvivl om, hvor gipsrester skal hen, Vi har at gøre med folk, der arbejder på akkord, så sortering skal være overskuelig og let tilgængelig,” siger han. ”De fleste vil gerne sortere, og de ser sig også for, før de smider affald i en container. Og så fejrer vi det, når vi gør det ekstra godt.”

På byggepladsen på Marmormolen skiltes sorteringspladsen med både tekst og billeder, så det er tydeligt, hvad der hører til hvor.

”Det skal være nemt at sortere rigtigt, og der skal være tydelig skiltning,” siger Mathias. ”Sorteringsstedet skal ikke være for langt fra kilden. Og så er det også vigtigt, at vi sørger på at påtale det, hvis for eksempel isolatøren smider isoleringsrester ud sammen med de papkasser, det blev leveret i. Papkasserne kan jo genanvendes, hvis det er sorteret.

NCC’s egne elektrikere er rigtig gode. De har deres eget sorterings- og genbrugssystem. De rydder op efter sig og tager deres affald med sig, når de forlader pladsen.

Med god planlægning kan mængden af affald mindskes

Der er mange ting, man kan arbejde med for at begrænse affaldet på en byggeplads. Både i projektering og planlægning kan man tage højde for det ved for eksempel at indtænke, at gipsplader kan bestilles i flere standardmål, men også i specifikke længdemål, så man mindsker tildannelse og dermed affald på byggepladsen

Det billigste ville selvfølgelig være, hvis vi slet ikke havde affald. Der er vi endnu ikke, men en grundig sortering bringer os langt. Våd gips ender for eksempel på deponi, og derfor skal der bruges lukkede containere til gipsaffald. På den måde undgår man også for at betale for vand som indvejes sammen med affaldet.  

”Vi betaler faktisk i fire led for vores materialer,” fortæller miljøkoordinator Randi Skygebjerg. ”Vi køber det, nogen tilskærer på pladsen, nogen smider det i containere, og så betaler vi for bortskaffelse. Der er fraktioner, vi får lidt penge for, stål, pap og papir, men det er relativt beskedent i forhold til, hvad materialerne har kostet i indkøb.”