"Jeg troede egentlig ikke, at råstofbranchen var noget for mig," siger Amalie. "Men da jeg fandt ud af, hvor meget af arbejdet der foregår ude i felten – og hvor stort et fokus der faktisk er på natur og miljø– så gav det hele mening for mig."

Amalie er uddannet biolog fra Syddansk Universitet og har tidligere arbejdet med marinbiologi for Energinet, arbejdet med marin restaurering i danske fjorde, samt deltaget i internationalt feltarbejde for Flora and Fauna International. Hun har blandt andet kortlagt havgræs, overvåget koralrev og fulgt søheste i tropiske farvande – alt sammen med både kamera og forskerblik. Erfaringerne har givet hende en stærk forståelse for de udfordringer, livet under overfladen står overfor – og ikke mindst, hvad der skal til for at forbedre vilkårene.

I dag bruger hun sine erfaringer både over og under vand – og hun deler ud af dem hele sommeren på NCC’s sociale medier. Her inviterer hun os med ud i felten og viser arbejdet med biodiversitet, som det udfolder sig i virkeligheden.

"Jeg elsker at tage folk med ud og vise, hvad vi laver. Det er vigtigt at vise, hvordan natur og råstofudvinding faktisk kan gå hånd i hånd, når vi gør os umage og prioriterer det."

Nye øjne på en gammel branche

Amalie lagde ikke skjul på sin tvivl, da hun første gang hørte om jobbet hos NCC. Råstoffer og naturbeskyttelse virkede som to modsatrettede verdener. Men det billede er hurtigt blevet nuanceret.

"Tidligere arbejdede jeg med projekter, der handlede om vindenergi og elnet – og der tænkte jeg sjældent over, hvor materialerne egentlig kom fra. Men sand, grus og sten er jo fundamentet for det hele. Den grønne omstilling kan simpelthen ikke lade sig gøre uden dem."

I sit daglige arbejde er Amalie både med til at vurdere miljøpåvirkninger, håndtere myndighedsgodkendelser, udvikle biodiversitets tiltag og følge op på de mange initiativer, der indgår i NCC Kielo-programmet. Programmet har siden 2012 haft som mål at skabe bedre vilkår for dyre- og planteliv i og omkring grusgrave og stenbrud i hele Norden – både under og efter udvindingen.

"Jeg bliver inddraget i alle faser – og jeg oplever, at mine idéer bliver lyttet til. Det betyder meget at være et sted, hvor fagligheden bliver taget alvorligt og omsat til handling."

Naturen under overfladen

Selvom mange af NCC’s biodiversitetsprojekter foregår på land, banker Amalies hjerte stadig for havet. Hun håber, at hendes erfaringer fra arbejdet med havnatur og marin restaurering kan være med til at sætte nye standarder – især i forhold til råstofindvinding til havs.

"Til lands er vi gode til at tænke naturen ind. Men havet halter stadig. Der sker for lidt, og der er stort potentiale for at gøre mere, end det loven kræver. Jeg vil gerne være med til at løfte den indsats – for eksempel ved at etablere stenrev eller plante ålegræs, hvor vi har påvirket havbunden."

Et af hendes fokusområder i øjeblikket er støj fra skibe og undervandsaktiviteter, som kan forstyrre havpattedyr som marsvin og sæler.

"Vi er allerede i gang med at se på, hvordan vi kan reducere og lave afværgetiltag på undervandsstøjen fra vores skibe. Det er små skridt, men det er dejligt at mærke, hvor hurtigt vi handler i denne branche – det gør en stor forskel."

Fremadrettet fokus

Fremadrettet glæder Amalie sig til at være med til at udvikle og systematisere biodiversitetsindsatsen på tværs af NCC’s grusgrave, og hun ser store muligheder for at skabe endnu større effekt gennem det arbejde, der allerede er sat i gang.

"Mit ønskescenarie er, at vi bliver bedre til at tage vare på havet – og at jeg kan være med til at sikre, at vores tiltag virkelig gør en forskel. Jeg oplever stor opbakning fra mine kolleger og ledelse. Her bliver min faglighed taget alvorligt – og det gør en verden til forskel."

Hen over sommeren kan man følge med i Amalies arbejde ude i naturen via NCC’s sociale medier. Her deler hun sine oplevelser og indsigter direkte fra grusgravene – og viser, hvordan natur og råstoffer ikke behøver være hinandens modsætninger, men tværtimod kan gå hånd i hånd, når der er vilje og viden bag.

Amalie Rasmussen