Ejby Asfaltfabrik producerer den første asfalt

NCC’s nye, energivenlige asfaltfabrik i Glostrup er ved at blive testkørt og har netop produceret sin første asfalt.

Derfor har den nye fabrik også haft besøg af teknikere fra NCC’s asfaltlaboratorie i Fredericia, som har udtaget asfaltprøver for at sikre, at asfalten får den rette kvalitet og holdbarhed.

Hvis alt går efter planen, kan NCC i sensommeren for første gang trykke på den knap, der for alvor sætter produktionen i gang – nu med et optimeret energiforbrug og et endnu større fokus på genbrugsasfalt:

”Vi har valgt at slå vores to fabrikker sammen i hhv. Herlev og Glostrup. Derfor udskifter vi den gamle asfaltproduktion i Glostrup med en ny og større fabrik, som udover at optimere energiforbruget også skal bidrage til at sætte skub i vores bestræbelser på at producere mere genbrugsasfalt”, siger Denis Nyrup Malm, Driftsleder på Ejby Asfaltfabrik.

Mere om projektet

NCC bygger ny, energivenlig asfaltfabrik i Ejby

NCC’s energivenilge asfaltfabrik skyder i vejret

Ejby Asfaltfabrik
Denis Malm

Operation Manager, Asfalt København, Ejby fabrik, NCC Industry