Husk solcremen – også i arbejdstiden

Sommeren er på sit højeste, og solen skinner fra en skyfri himmel. Fornuftige solvaner reducerer risikoen for solskoldning, hudskader og hudkræft – og det gælder ikke kun for de mange ferieramte danskere, men også for udendørsarbejdere, der opholder sig udenfor det meste af sommeren på bl.a. byggepladser og vejprojekter.

Solen er vores vigtigste kilde til energi og D-vitamin, men der er også sundhedsskadelige virkninger forbundet med at opholde sig direkte i solen, blandt andet fordi det kan være med til at øge risikoen for hudkræft. Mange typer medarbejdere, som håndværkere og asfaltarbejdere, opholder sig udenfor det meste af dagen og er derfor eksponeret for solens både gavnlige og farlige stråler. Derfor er det ekstra vigtigt at bruge solcreme som en naturlig del af arbejdsdagen.

Projekt om hudkræft sætter fokus på overset arbejdsmiljøproblem

Ny forskning peger på, at hudkræft forårsaget af sollys ved udendørs arbejde i Danmark kan være et overset arbejdsmiljøproblem. Derfor har Arbejdsmedicinsk afdeling på Holbæk sygehus, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, igangsat en undersøgelse blandt udendørsarbejdere i Danmark, som løber hen over sommerhalvåret 2016.

I NCC har vi mange medarbejdere, der ofte arbejder udendørs. Derfor støtter vi op om projektet ved at lade vores medarbejdere, der arbejder udenfor det meste af dagen, deltage i undersøgelsen.

Samtidigt opfordrer vi branchen til også at bakke op om projektet og til at gøre deres medarbejdere i risikogruppen opmærksomme på, at solbeskyttelse ikke kun er nødvendigt, når man er på ferie, men også når arbejdsdagen foregår udendørs.

Landmåler Michael Bagger har allerede valgt at støtte op om projektet:

"Jeg hjælper gerne forskerne med at finde nye metoder til forebyggelse af hudkræft forsaget af sollys". Jeg modtager en sms om morgenen, så jeg husker at bruge uret samt en sms til fyraften, hvor jeg bekræfter med ja/nej - om jeg har brugt uret".

Deltag i undersøgelse om hudkræft. Du kan stadig nå at være med

Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte Afdelingslæge Kasper Grandahl, E-mail: kagra@regionsjaelland.dk, Telefon: 23 34 03 71