Helsingør Kraftvarmeværk

Lemvigh-Müller og NCC har indledt et strategisk samarbejde om krav til bæredygtighed ved udførelse af armering til betonkonstruktioner. I samarbejdet er der sat fokus på at minimere ressourceforbruget og miljøpåvirkninger, reducere spild og forbedre arbejdsmiljøet. Med andre ord – den optimale anvendelse af stål med det mindst mulige aftryk.

Et af de udvalgte fokusområder i samarbejdet er at indhente, sammenligne og trykprøve tilgængelige miljøvaredeklarationer (EPD’er) på armeringsstål og holde dem op i mod de generiske LCA data for armeringsstål som dem, der indgår i eksempelvis en DGNB-certificering*.

Målet er at nå frem til en enkel, transparent og anvendelig måde at sammenligne forskellige stålprodukters miljøbelastning på.  Det er for at kunne tilbyde et bedre beslutningsgrundlag, så vores kunder kan træffe informerede valg ud fra egne værdigrundlag og bæredygtighedsmål – helt ned på produktniveau.

Ved at kigge i miljøvaredeklarationen på for eksempel GWP (Global Warming Potential), der beskriver produktets potentielle bidrag til den globale opvarmning, kan vi konstatere, at producenten med den største miljøbelastning har tre gange så stor en påvirkning som den producent, der har haft fokus på bæredygtighed gennem en årrække, og som har minimeret sin miljøbelastning.

Al begyndelse er svær

Armeringsstål er valgt til trykprøvning af miljøvaredeklarationer, fordi det er et ”simpelt” produkt, der ikke består af mange komponenter eller kræver overfladebehandlinger. Det udvindes og produceres relativt ens fra producent til producent. Det burde gøre det nemt at sammenligne EPD’er fra forskellige producenter og udpege det produkt med den mindste miljøpåvirkning.

I dag har en række virksomheder udarbejdet en miljøvaredeklaration for deres produkter – så det bør være en enkel opgave at sammenligne værdierne i deklarationerne.

Men det viser sig at være problematisk, da deklarationer ikke er direkte sammenlignelige, selv inden for samme produktkategori, på trods af at de er lavet ud fra den samme standard – nemlig EN15804. Det skyldes primært, at de såkaldte Product Category Rules, der ligger til grund for miljøvaredeklarationerne, ikke er ens inden for EU.

Derfor har vi i samarbejde med Teknologisk Instituts ekspert, Henrik Fred Juelsby Larsen, udviklet en metode, hvor vi undersøger, om en række kriterier er opfyldt, for at værdierne i deklarationerne kan sammenlignes.

Kriterierne er, at miljøvaredeklarationen er:

  • udarbejdet efter EN15804
  • udarbejdet efter harmoniseret europæisk standard
  • udført af en anerkendt programoperatør
  • certificeret af 3. part
  • tilgængelig på en anerkendt database

Når de kriterier er opfyldt, kan man altså med fagligt belæg sammenligne deklarationernes data. Det er selvfølgelig mest optimalt, at miljøvaredeklarationerne har samme PCR (Product Category Rule) men det kan man altså se bort fra, hvis de øvrige kriterier er opfyldt.

I vores trykprøvning med armeringsstål kunne fire ud af ti leverandører fremskaffe miljøvaredeklarationer med baggrund i en fælles europæisk standard. Ud af de fire var kun tre tredjepartsverificerede. Det viste sig desuden, at de tre var udarbejdet på forskelligt beregningsgrundlag, der gør sammenligning vanskelig – men altså ikke umulig ifølge Teknologisk Institut.

Der er brug for ensartet dokumentation

På baggrund af de udfordringer, vi er stødt på undervejs i forhold til sammenligneligheden af de eksisterende miljøvaredeklarationer, vurderer NCC og Lemvigh-Müller, at branchen har brug for at blive klogere på det reelle indhold i deklarationerne. Det betyder, at leverandørerne skal efterspørge EPD’er, der er udarbejdet i EU’s EcoPlatform-regi.

Virksomheder i dag bruger mange penge på at få udarbejdet miljøvaredeklarationer på deres produkter med forventning om, at det deklarerer og skaber øget gennemsigtighed på det enkelte produkt. Det er derfor problematisk, at miljøvaredeklarationer ikke umiddelbart lader sig sammenligne.

Næste skridt

I NCC tænker vi bæredygtighed bredt og inddrager både økonomiske, sociale og miljømæssige forhold, men vi går samtidig i dybden med vores indsats. Vi ønsker at tilbyde vores kunder reelt bæredygtigt byggeri, og derfor er arbejdet med for eksempel miljøvaredeklarationer vigtigt for at kunne reducere miljøbelastningen på sigt.

Vi er overbeviste om, at bæredygtigt byggeri er kommet for at blive. Behovet for byggeri over de næste årtier vil være stigende, og der skal i fremtiden bruges mange materialer – flere end der er ressourcer til. 

Derfor vil den cirkulære økonomi spille en stor rolle. Her er det indgående og dybe kendskab til byggevarers frembringelse og sammensætning forudsætningen for, at de kan cirkulere. Dokumenterbar bæredygtighed er altså essentiel for branchens fremtidssikring.

Anvendelsen af miljøvaredeklarationer til udvælgelse af miljøvenlige byggevarer er et af flere redskaber, som vi ønsker at anvende under indkøb. Information om genanvendelighed, skadelige stoffer og en lang række andre forhold tages også i betragtning og giver samlet et mere reelt billede af, hvad der egentlig bygges af.

Samarbejdet med Lemvigh-Müller er er eksempel på, hvordan branchens viden om bæredygtighed løftes, når vi gennem dialog efterspørger transparens, sporbarhed og dokumentation, og dermed på sigt kan påvirke forsyningskæden.

 

*
”Som standard anvendes generiske LCA data fra ÖKOBAUDAT platformen i DGNB-certificeringen, hvis man ikke har produktspecifikke data.  NCC & Lemvigh-Müller ønsker i højere grad at kunne oplyse om og dokumentere det faktiske miljøaftryk, som et byggeri har.