Sociale tiltag i NCC: Fra fængsel til byggeplads
NCC har en tradition for at deltage i forskellige former for sociale indsatser fra fritidsjob til udsatte unge i lokalområdet, samarbejde med foreningen High:Five, der hjælper tidligere straffede i arbejde, til Virksomhedsskolen, hvor NCC i tæt samarbejde Aarhus Kommune og Aarhus Produktionsskole tilbyder unge at afprøve livet som håndværker på en byggeplads.
På en byggeplads i Halsnæs, hvor NCC renoverer almene boliger, har en senior projektchef fået rollen som mentor for den 33-årige Casper Juel Hansen, der afsoner en længere fængselsstraf. Som led i en udslusningsordning har han fået job som arbejdsmand på pladsen med det mål at komme ud og blive en del af samfundet igen.
En chance for et liv uden kriminalitet
Senior produktionschef Preben Pihl har tre gange tidligere været en del af en lignende ordning, og efter at have mødt Casper sagde han ja til at give ham chancen på byggepladsen. Gennem et år vil Casper være knyttet til Preben, som er blevet grundigt sikkerhedstjekket for at blive godkendt til rollen.
”For at kunne indgå sådan en aftale, skal man have en ren straffeattest, og de har også spurgt mine nærmeste om, hvad jer er for én,” fortæller Preben Pihl, som også tidligere i sin karriere har arbejdet på projekter for Forsvaret, så han har skulle sikkerhedsgodkendes, ligesom han også tidligere har samarbejdet på lignende måde med Kriminalforsorgen.
Efter flere år som kriminel og stofafhængig havnede Casper Juel Hansen i fængsel som 24-årig. Indsmugling og salg af stoffer og våben førte til en straf på 15 års fængsel. De første år afsonede han i et lukket fængsel, hvor han var på afvænning og i terapi, hvor han begyndte at reflektere over det liv, han havde levet, og det han gerne ville leve. Her besluttede han at lægge den kriminelle tilværelse bag sig.
Byggebranchen kan noget
Casper har arbejdet på projektet siden oktober 2025. Han afsoner stadig sin dom, men hver morgen står han op i sin celle i et åbent fængsel i Hvidovre og tager af sted på arbejde i Halsnæs, hvor han møder kl. 7. Som arbejdsmand udfører han en række praktiske opgaver; over vinteren har han skovlet sne og saltet adgangsveje, men han laver også grovrengøring, gør klar til håndværkerne og den slags.
”Det er tilfredsstillende at gøre et stykke arbejde,” siger Casper. ”Det er fedt at lykkes med noget. Jeg oplever, at det billede jeg har haft i mit hoved, det holder. Det giver selvtillid,” siger Casper. ”Vi har aftalt, at jeg fortæller åbent om min baggrund, og det har overrasket mig, hvor lidt det betyder for mine kolleger. Jeg følte mig meget hurtigt hjemme her.”
Aftalen er kommet i stand efter en lang proces og i dialog mellem Casper, Kriminalforsorgen og Preben Pihl. Gennem hele forløbet vil Casper være knyttet til Preben, så han også flytter med ham, når det aktuelle projekt afleveres, og han skifter til et nyt.
”Det er et fedt projekt at være en del af,” siger Preben Pihl. ”Jeg føler, at jeg gør noget for Casper og for samfundet. Og jeg synes, der burde være flere, der turde gøre det samme. Byggebranchen kan noget, fordi den byder på meningsfuldt arbejde i et fællesskab, hvor der er plads til alle.”
På vej mod et bedre liv
Casper har taget en beslutning om, at han ønsker sig et andet liv. Han vil gerne være en bedre onkel for sine nevøer, og han vil gerne have mulighed for at få sin egen familie. I de ni år han har siddet i fængslet, har han været igennem et terapiforløb, og han er afklaret med, hvad der skal til, hvis han skal lægge sin kriminelle tilværelse bag sig.
”Jeg kan jo ikke ændre det, jeg har gjort. Men jeg kan lære at leve med det, og jeg kan vælge at gøre det anderledes i fremtiden,” siger han. ”Jeg er fast besluttet på, at jeg ikke vil tilbringe mit liv i fængslet. Jeg vil gerne bruge mine hænder og være udenfor.”
Det tog tid at vænne sig til at arbejde fuld tid, og i begyndelsen var Casper udmattet ved frokosttid. Nu går det bedre, og Casper nyder at arbejde udendørs og være en del af et team. Næste skridt er et kursus, så han kan få teleskoplæssercertifikat. Og kigger vi lidt længere ud i fremtiden, så venter forhåbentlig nogle års prøveløsladelse og et nyt liv uden kriminalitet.
En kriminel løbebane eskalerer
”Jeg arbejdede på et lager og solgte hash i weekenden, og på et tidspunkt blev jeg så ked af min arbejdsplads, som efter ejerskifte ikke var noget rart sted at være mere. Så levede jeg af handel med hash, lidt hælervarer og kokain,” fortæller Casper Juel Hansen.
Gennem terapien i fængslet har Casper arbejdet sig igennem både nogle svære ting fra sin barndom med en fraværende og narcissistisk far, hvis accept han ikke fik, og den måde hans kriminelle løbebane udviklede sig på.
”Tingene udvikler sig jo løbende. Mængderne går fra gram til kilo. Beløbene blev større. Alting eskalerer, og undervejs ændrer ens holdninger sig; både til sig selv og til samfundet. Den kriminelle tankegang udvikler sig,” siger han. ”Jeg var ikke i en bande, men det føltes jo som en vennekreds, og jeg oplevede, at jeg lykkedes med noget og blev accepteret som den, jeg var, at jeg var god nok.”
Efter fem år var Casper dybt kriminel, mens han fortsat lukkede ned for de svære ting ved at tage stoffer. Samtidig var han blevet afhængig af de mange penge, han fik mellem hænderne. Han kunne køre i store biler og give store gaver til familiefødselsdag.
”Men jeg var jo ikke rigtig til stede i familien,” fortæller han. ”Det var sådan nogle ting, jeg begyndte at tænke over, da jeg blev anholdt og fik min dom. Er det det værd?”