Invitation: Digital renovering

I samarbejde med branchenetværket Renovering på Dagsordenen inviterer Danske Arkitektvirksomheder og NCC Construction Danmark til en spændende eftermiddag med fokus på Digital Renovering.

Digital Renovering

I løbet af dagen bliver der bl.a. sat fokus på de muligheder og faldgruber, som de moderne værktøjer giver renoveringssegmentet.

Arrangementet vil bestå af en kombination af oplæg i plenum og mindre workshops. Der vil være eksempler fra branchen, og fokus på hvad der bliver gjort i dag, hvad der fungerer og hvor der er plads til forbedring.

Arrangementet holdes den 14. maj i Dome of Visions i København. Du kan tilmelde dig arrangementet på ncc.dk/digireno .