25 års jubilæum hos NCC

Tonny Gaston Birkegaard Sørensen har den 16. august 2018 jubilæum efter 25 år i NCC

Den 16. august 2018 kan senior projektchef Tonny Gaston Birkegaard Sørensen, fejre 25 års jubilæum hos NCC.
Efter sin uddannelse som teknisk assistent begyndte Tonny som praktikant i NCC's datterselskab Nielsen & Storm i Køge. Gennem årene har han haft mange forskellige jobfunktioner hos NCC, blandt andre arbejdsleder, landmåler, entrepriseleder, produktionschef og senest altså senior projektchef.

Tonny er afholdt og respekteret af sine kollegaer og hos vores kunder, og har stået i spidsen for adskillige større anlægsprojekter, herunder kan nævnes opførelse af 63.000 m³ vandanlæg i Gladsaxe, samt betonarbejder ved opførelse af nyt biomassebaseret kraftvarmeværk i Helsingør.

Til daglig bor Tonny i Greve med sin samlever Vickie og deres datter, Jennie på 8 år.

Jubilæet fejres fredag den 17. august under private former.

 

TGS 2016 lille (2)