Kunsthal Spritten: Når fredet industri møder moderne byggeri
Den gamle kedelhal på det ikoniske fabriksanlæg med de røde murstensbygninger bliver nu transformeret og genopstår i 2027 som Kunsthal Spritten.
NCC er hovedentreprenør på opgaven og lægger vægt på, at transformationen kombinerer bevaring, restaurering og nybyg. Det stiller store krav til både planlægning og udførelse. Erfaringerne fra Kunsthal Spritten kan blive vigtige lærepenge for branchen og bidrage til at bane vejen for fremtidige transformationsprojekter.
Omdannelsen af spritfabrikken til kunsthal gennemføres med støtte fra Realdania og Aalborg Kommune. Projektet er tegnet af PRAKSIS Arkitekter i samarbejde med VMB Arkitekter og Henry Jensen Rådgivende Ingeniører. NIRAS varetager byggestyringen, mens NCC er hovedentreprenør.
Kernen i arbejdet
Senior projektchef Daniel Hoffmann Kusk fra NCC viser rundt på Kunsthal Spritten og begynder hurtigt at udpege et par steder, der ret præcist illustrerer kernen i indsatsen med at transformere industribygningerne til nye formål.
–Arbejdet på Kunsthal Spritten kan ikke sammenlignes med en traditionel boligrenovering. Her i Aalborg handler det om et nationalt industriminde, som vi skal omdanne til kunsthal. Vi skal ændre en industribygning til et offentligt besøgsmål. Det betyder, at nutidens krav til tilgængelighed, sikkerhed og funktionalitet kommer i spil. Hvordan indretter man fx en kedelhal, bygget til fem maskinmestre, så den kan rumme mange besøgende og sikre flugtveje, spørger Daniel Hoffmann Kusk.
Projektchefen er ikke i tvivl. Kunsthal Spritten kræver både nytænkning og solid erfaring med renovering.
–Det er fascinerende at kigge ind i løsninger, hvor fortid og nutid kan mødes. Når vi støder på udfordringer og så at sige render panden mod muren, er det vigtigt for os at kunne bringe løsninger til bordet. Her har vi en styrke i at være en del af et stort apparat med erfaring inden for både renovering og nybyg. Samtidig kan vi trække på vores interne specialister til faglig sparring – for eksempel eksperter i genbrugsmursten – hvilket gør os i stand til at kvalificere de input, som bygherre forventer, når der skal træffes beslutninger på et oplyst grundlag, forklarer Daniel Hoffmann Kusk.
Når fredning, bygbarhed og følelser mødes
Ifølge projektchefen rimer transformation på kompleksitet, og de gamle kedelhaller i Aalborg er ingen undtagelse.
–Der er flere lag af kompleksitet. Dels fordi bygningerne er fredede, dels fordi vi skal finde bygbare løsninger, materialevalg og detaljering, der kan fungere i praksis. Oven i det kommer de følelser, som naturligt knytter sig til historiske bygninger, siger Daniel Hoffmann Kusk.
Flere interessenter har en aktie i projektet, fordi der er tale om en fredet bygning, der er udpeget som nationalt industriminde. Det betyder, at ærekærhed bliver en nødvendig faglig disciplin.
–Restaureringsarkitekterne stiller skarpt på bevaring og restaurering i tråd med retningslinjer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det kræver en høj grad af ærekærhed at beskytte kulturarven i historiske bygninger under transformation. Den forpligtelse gælder alle fagdiscipliner omkring bordet – og den kommer konstant på prøve, når vi skal mødes i den fælles udfordring, der gælder balancen mellem udførelse og udtryk, som Daniel Hoffmann Kusk udtrykker det.
Overraskelser er forventelige
Under arbejdet med at transformere de gamle bygninger og deres omkringliggende arealer ved Limfjorden støder Daniel Hoffmann Kusk og kollegerne ofte på uforudsete forhold.
–Når du renoverer eller transformerer, må man regne med ubekendte faktorer. Når vi for eksempel fjerner terrændækket, forventer vi at støde på slagger, men i stedet dukker der mursten og betonrester op. Det samme gælder vinduerne: Når glasset er taget ud og kittet skrabet væk, kan der vise sig gammel maling, som ikke tidligere er analyseret. Andre steder opdager vi, at sammenbygningen lidt uventet kræver afstivning af en væg.
Sådanne fund ændrer undervejs forløbet.
–Overraskelser er forventelige, og derfor må vi være indstillet på at sadle om hen ad vejen. Processen bliver præget af stop-and-go, hvor vi må flytte folk rundt på de begrænsede arealer, mens vi venter på at få afklaret dagens overraskelse, siger Daniel Hoffmann Kusk.
Status, statik og stålsystem
Størstedelen af nedbrydningen er nu afsluttet, bortset fra taget på den ene kedelhal og restaureringen af de gamle støbejernsvinduer. Projektet er derfor så langt, at vi kan begynde at rejse det nye stålsystem.
–Stålsystemet er værd at hæfte sig ved, når vi transformerer en gammel, fredet bygning. Det store ubesvarede spørgsmål er, hvad den eksisterende bygningsmasse kan bære. Ingeniørerne kan af gode grunde ikke regne præcist på det, og derfor kender vi ikke den faktiske bæreevne af de gamle vægge. Samtidig skal ingeniørerne kunne stå inde for det, der bygges nyt. Derfor håndteres det statiske system for den nye gallerietage særskilt fra den eksisterende bygningsmasse, forklarer Daniel Hoffmann Kusk.
Kunsthal Spritten får et samlet etageareal på godt 3.200 kvadratmeter, hvoraf 1.100 af dem består af den nye tilbygning, som opføres oven på den fredede bygning.
–Løsningen er et sirligt stålsystem, der afstiver den eksisterende bygning og bærer den nye tilbygning uden at belaste de gamle vægge. Et andet perspektiv på statikken handler om vægtprincipperne for den bærende konstruktion og praktisering af vægtregnskabet, når man bygger nyt i gammelt – men det er en historie til en anden god gang, siger Daniel Hoffman Kusk.
Murværk er en saga for sig
Den hidtil største udfordring har ifølge NCC været afklaringen af murværket. Hvordan kan entreprenøren bedst indfri arkitektens forventninger?
–Murværket skal udføres i genbrugssten, men selv håndsorterede sten har stor variation. Vi er nået op på syv mockups af murværket, der afprøver fugefarve, afskalling, afstand og sorteringstype. Den sammensætning, vi ender med, skal samtidig kunne skaleres op til 60.000 sten. Og hvad betyder det for udtrykket og variationen? Det kræver et fælles fodslag, og erfaringerne fra denne proces kan vi anvende én til én på lignende projekter, forklarer Daniel Hoffmann Kusk.
Vær omstillingsparat
–Når man som entreprenør arbejder med transformation, skal man være omstillingsparat, og det gælder alle aktørerne i processen. Bygherre, arkitekter, rådgivere – alle skal kunne omstille sig i takt med, at forskellige opgaver skifter karakter, siger Daniel Hoffmann Kusk.
–Heldigvis er vi gode til at håndtere komplekse sager, fordi vi er omstillingsparate.
Behovet for at kunne omstille sig hurtigt kunne efter hans opfattelse blive mindre, hvis entreprenøren blev inddraget tidligere i processen. Tidlig involvering giver mulighed for at spare ressourcer og reducere antallet af ubekendte faktorer.
–Hvis vi er med nærmest fra begyndelsen, kan vi afprøve forskellige løsningsforslag, risikoafdække og afstemme udførelsen, inden beslutninger lægges fast. Det sparer de projektafklaringer, der ellers kan udfordre både fremdrift og økonomi, samtidig med at løbende ændringer til projektbeskrivelsen kan øge kompleksiteten unødigt. Min klare anbefaling er at bringe bygbarhed i spil langt tidligere, end hvad normalen er, siger Daniel Hoffmann Kusk.
–Samtidig vil mere dybdegående forundersøgelser, hvor man fx bryder en kvadratmeter gulv op, reducere antallet af ubekendte og give et mere realistisk billede af, hvad vi kan forvente at finde, tilføjer han.
Once in a lifetime
Trods sværhedsgraden i projektet er Daniel Hoffman Kusk ikke tvivl om, at transformationsprojekter vækker noget godt i branchen. Projekterne bliver en hjertesag.
–Det er once in a lifetime at være med på et projekt som Kunsthal Spritten. Vi får ikke en ny chance for at transformere en gammel kedelhal til kunsthal. Det er det, som er helt unikt ved transformationsprojekter. Jeg har arbejdet så rigeligt med renoveringsprojekter, hvor boligblokke blot skulle forblive boliger. På transformationsprojekter møder du forhold, du ikke er stødt på før, og du står aldrig alene med udfordringerne. Som projekthold er man i samme båd og løser det uforudsete sammen. Trods kulturchok bringer det efter min mening det bedste frem i byggebranchen, slutter Daniel Hoffmann Kusk.
Kunsthal Spritten
Kunsthal Spritten bliver en ny kunsthal for eksperimenterende samtidskunst på internationalt niveau. Kunsthallen udvikles i den knap 100 år gamle, fredede spritfabrik i Aalborg Vestby.
Kunsthallen består af to kedelhaller, en værkstedsbygning samt udvidelse med en ny gallerietage, der giver direkte adgang til skulpturen Cloud City Aalborg, som kobles til bygningen via taget.
Omdannelsen af spritfabrikken til kunsthal gennemføres med støtte fra Realdania og Aalborg Kommune.
Projektet er tegnet af PRAKSIS Arkitekter i samarbejde med VMB Arkitekter og Henry Jensen Rådgivende Ingeniører. NIRAS varetager byggestyringen, mens NCC er hovedentreprenør.
Cloud City Aalborg opføres med støtte fra Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden, Ny Carlsbergfondet, Sallings Fondene, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, A. Enggaard A/S og Wagner Ejendomme Aps.
Kunsthal Spritten åbner officielt i 2027, men allerede nu kan man få en forsmag: Tilmeld dig nyhedsbrevet via
www.KunsthalSpritten.dk