Gamle mursten og klinker fra Hasle er guld værd i transformationen af spritfabrikkens gamle kedelhal
Da entreprise- og produktionsleder Nicolaj Hald Hvilsom fra NCC var en lille dreng i Aalborg, undrede han sig over, hvad der i grunden foregik bag murene på De Danske Spritfabrikker. Hvad gemte der sig bag de tusindvis af røde mursten?
I dag, mange år senere, er han selv med til at transformere et stykke dansk industrihistorie fra spritfabrik til en moderne kunsthal.
–Jeg er uddannet murer, og når jeg går rundt i bygningerne og ser, hvordan man murede dengang, fabrikken blev bygget, bliver jeg både begejstret og stolt over, at vi kan være med til at bevare bygningshåndværk fra øverste hylde, siger han.
En kompleks transformationsopgave
–Det særlige ved en transformationsopgave som Kunsthal Spritten er, at vi både skal bevare det eksisterende og opføre noget nyt. De nye konstruktioner skal naturligvis leve op til nutidens tekniske krav, men samtidig er der klare retningslinjer for, hvordan de oprindelige bygningsdele skal håndteres. Kort sagt: Det gamle skal behandles på samme måde, som da det blev bygget første gang. Det gør opgaven kompleks og stiller krav om, at mange interessenter tilgodeses, fortæller entreprise- og produktionsleder Nicolaj Hald Hvilsom.
Han hæfter sig ved, at det i arbejdsdagen er svært at forudse, hvad næste skridt i transformationsarbejdet byder på.
–Flere steder er vi stadig i nedbrydningsfasen, og når vi åbner en væg og pludselig finder uventet PCB, stopper processen naturligvis, indtil materialet er fjernet på forsvarlig vis. Hver gang vi støder på det uforudsete, tager vi en tæt dialog med alle de involverede parter – herunder restaureringsarkitekterne – så vi rammer den rigtige løsning i første forsøg. Arkitekterne har deres krav og forventninger, og som hovedentreprenør skal vi samtidig sikre fremdrift, bygbarhed, økonomi og arbejdsmiljø, når vi drøfter løsningsmuligheder, understreger han.
Mursten, lamper og gamle skilte
–Hos NCC har vi valgt at lægge mere materiale til bevaring end hvad, der oprindeligt stod beskrevet i udbudsmaterialet. Jeg har ikke lyst til at smide noget ud, jeg er i tvivl om, så vil jeg hellere bestiller en ekstra container. Man véd jo aldrig, siger Nicolaj Hald Hvilsom med et lille smil på læben.
Historien, industrihistorien, er nærmest muret og naglet ind i bygningerne og såmænd også deres facader.
–Under nedbrydningen stødte vi eksempelvis på gamle skilte, som ikke fremgik af projektbeskrivelsen. I tilfælde af tvivl besluttede jeg at gemme dem. Det samme gjaldt en række gamle lamper, der tidligere prydede facaderne. Dem har vi også gemt, så må vi se, om arkitekterne kan give dem nyt liv senere i processen, siger han.
Samarbejde er altid en central disciplin på byggeprojekter, men ifølge NCC stiller transformation særlige krav til gensidig forståelse.
–Som hovedentreprenør vil vi gerne fremad - inden for rimeligheds grænser – men indimellem har bevaringsarkitekterne brug for, at vi dvæler lidt mere. Det betyder, at beslutningsprocesserne er længere, end vi er vant til, og derfor er det vigtigt at være på forkant med det meste. Ikke mindst fordi vi alle har et fælles mål: at skabe Kunsthal Spritten, lyder det fra NCC’s entrepriseleder.
Konstruktionsklasse og krav til genbrug
Ifølge Nicolaj Hald Hvilsom er den største udfordring på projektet koblingen mellem genbrug, bygbarhed og nutidens krav. Et konkret eksempel er materialekravene til en ny overlægger, der skal mures op med de gamle sten.
–Transformationer handler i høj grad om at ændre anvendelse. I Aalborg går vi fra industri til kunsthal, og det har direkte betydning for konstruktionsklassen. På grund af bygningens højde og kompleksitet lander vi i Konstruktionsklasse KK4, hvilket stiller markant højere krav til alt, vi bygger nyt, forklarer han.
–Det kræver væsentligt flere materialer end normalt – især sammenlignet med de oprindelige overliggere, der stadig står tilbage. Når vi samtidig skal hente mursten fra andre steder i bygningen, hvor facadestenene er demonteret, skal vi være skarpe på logistik og materialelager. På Kunsthal Spritten er de gamle mursten kort sagt guld værd, og det er i mere end én forstand, siger Nicolaj Hald Hvilsom.
Bevarelse af håndværksfinesser
Som han ser det, har Kunsthal Spritten alle forudsætninger for selv at komme til at fremstå som et kunstværk takket være den nøje planlagte transformation.
–Vi bevarer mange håndværksmæssige detaljer, du kan kalde dem finesser. Det er fascinerende, at man har prioriteret at bygge på den måde, og hvor holdbar den bygning egentlig er - især når man tager i betragtning, at den har stået i mange år uden varme. Det samlede udtryk er imponerende, siger han.
Entrepriselederen dvæler især ved de små detaljer i trappeskaktene:
–Du kan se niveauforskydninger, og der er lagt Hasle Klinker i alle trappetrin. Generelt støder vi løbende på detaljer, som vi prioriterer at bevare. De klinker, vi har taget op, er derfor stablet på paller, så de kan genlægges senere.
–Det betyder også meget for mig personligt at arbejde i en bygning, hvor vi restaurerer. Det føles ansvarligt og understøtter den dagsorden, Kunsthal Spritten repræsenterer: at bevare og restaurere langt mere, end man typisk ser i dag, vurderer Nicolaj Hald Hvilsom.
Han nævner specifikt mursten – man er vel murer!
–For at etablere huller til de kommende døre har vi fjernet mange mursten, renset dem og lagt dem på overdækkede paller. De vil blive genbrugt til forskellige reparationer indvendigt i kunsthallen.
Bevaring af industriminder
–Vi bevarer så vidt muligt alt eksisterende murværk. Alle støbejernsvinduer restaureres efter gammel tradition, og størstedelen af dørene bevares, hvor nogle først skal saneres, før de kan restaureres. Derudover har vi bevaret godt 150 kvadratmeter hvidevægfliser, som er afrenset, demonteret og gemt på pladsen, fortæller Nicolaj Hald Hvilsom.
–Udover materialer skal vi også bevare bygningens udtryk og sporene af tidligere aktiviteter, der har fundet sted i bygningen. Det gælder fx kulaftryk i kedelhallerne. Samtidig skal vi hele tiden tænker over, at det ikke må blive nyt. Det kan overraske, når noget, jeg troede skulle repareres, i stedet skal bevares som et autentisk glimt fra fortiden, siger han og kigger med kendermine rundt i den gamle kedelhal.
Proces i øjenhøjde
Når entrepriselederen reflekterer over erfaringerne, han indtil nu har gjort sig på Kunsthal Spritten, peger han på vigtigheden af at møde restaureringsarkitekterne i øjenhøjde.
–Det gør det muligt at forstå præcist, hvor arkitekterne vil hen med deres arbejde. Hvad må vi, og hvad må vi ikke? Samtidig skal man være klar over, at det at transformere en bygning i høj grad er en proces, hvor meget af vores arbejde forløber på en anden måde, end det vi oprindeligt regnede med. Det skal man vænne sig til, siger Nicolaj Hald Hvilsom.
