NCC ansætter Peter Andreas Sattrup som områdechef for ressourceforvaltning og klimapåvirkning i Danmark

Peter Andreas Sattrup begynder den 2. januar og skal fortsætte NCC’s arbejde med forvaltning af ressourcer og påvirkning af klimaet. Det er et kundekrav og en helt integreret del af NCC’s forretning.

NCC har længe været blandt de førende inden for feltet bæredygtighed, og startede helt tilbage i 2008 med Must Win Battle Sustainability og deltagelse i COP15.

Nu tager NCC næste skridt og vil som en af de første fokusere specifikt på forvaltningen af ressourcer og påvirkning af klimaet både direkte- og indirekte. Derfor er Peter Andreas Sattrup ansat som chef i Danmark i den afdeling, der før kaldtes bæredygtighedsafdelingen.

De seneste syv år har han arbejdet i Danske Arkitektvirksomheder, hvor han har haft ansvaret for at udvikle værdiskabelsen i byggeriet gennem bedre ressourceudnyttelse og mere fokus på både sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter af arkitekturen.