Øget prioritering af vedligehold af landets veje giver travlhed i NCC’s asfaltforretning
Prioriteringen af vejvedligehold og den store aktivitet fra foråret er fortsat ind i sommeren for NCC’s asfaltforretning i Danmark. Opgaverne spænder fra cykelstier over villaveje til rundkørsler og motorvejsramper.
Nu er der for alvor udsigt til, at vejene rundt om i landet bliver bedre for både bilister og cyklister. Jævnt fordelt over landet har NCC’s asfaltforretning i Danmark i foråret oplevet stor efterspørgsel og trenden er fortsat ind i sommeren.
”Det er tydeligt, at både kommuner og staten har øget fokus på at vedligeholde og opgradere vejnettet, hvilket vi ser som en positiv udvikling – også for borgerne. Opgaverne kommer i en lind strøm, så vi har masser at lave over de kommende uger og måneder,” siger Lars Vester, leder af NCC Asfalt i Danmark under NCC Industry.
Fokus på CO2 reduktion
NCC har i mange år arbejdet målrettet på at udvikle produktionsløsninger som bidrager til at sænke CO2 udslippet fra asfaltvirksomheden. Blandt andet gennem genbrug af asfalt.
”Vi arbejder målrettet med genbrug af fræset asfalt og anvender lavtemperaturteknologi, som reducerer energiforbruget og dermed CO₂-udledningen fra vores produktion,” siger Lars Vester.
Nogle opgaver er asfalt på villaveje andre er motorvejsramper og cykelstier. De mange opgaver er i byer som Aalborg, Vejle, Aarhus, Assens og så i Nordjylland, i Nordsjælland og på Djursland. NCC’s danske asfaltforretning er også fortsat i gang med asfaltarbejdet ved udvidelsen af E45 rundt om Aarhus.
”Bredden i opgaverne viser, at vi kan løfte alt fra den mindste cykelsti til store belægninger med helt særlige krav på motorvejene”, slutter Lars Vester.
Alle fotos er til fri redaktionel brug.
For yderligere information kontakt venligst:
Carl Johan Corneliussen, Pressechef, Tlf.: 26152127, E-mail: carcor@ncc.dk
NCC's pressetelefon +45 41 70 49 09 samt NCC's Mediabank
Om NCC. NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2024 havde NCC en omsætning på ca. 62 milliarder SEK og 11.800 ansatte. NCC’s aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.