NCC har afleveret renoverede og ombyggede boliger til Himmerlands Boligforening

Renoveringen har givet nyt liv til boliger på blandt andet Steen Billes Gade, Otte Ruds Gade, Henrik Gerners Gade og C. V. Jessens Gade i Søheltekvarteret, der er en del af Aalborg Vestby.

Lige før jul kunne NCC’s team på renoveringsprojektet overdrage nøglerne til beboerne i den sidste lejlighed, og dermed kunne de sætte punktum for et renoveringsprojekt, der blev sat i gang i begyndelsen af 2022.

Beboerne er opgang for opgang flyttet hjem til nye vinduer og døre, nye og nymalede skillevægge, gulve og lofter.

Boligerne har bevaret deres størrelse, men der er skabt en tidssvarende indretning med nyt badeværelse, etablering af ventilation og nye køkkener. Endelig er altanerne blevet renoveret, og bygningernes murede gavle er blevet efterisoleret.

Af 310 boliger i afdeling 8 er 72 blevet ombygget til tilgængelighedsboliger, mens 24 er blevet ombygget til toplansboliger med inddragelse af tagetagen.

Helt overordnet er NCC’s entreprise en tømrer storentreprise, der har indeholdt både stillads og totalinddækning, ny tagkonstruktion, udskiftning af vinduer og døre i træ-alu, indvendige lette skillevægge, gulve og lofter. Derudover har entreprisen rummet blikkenslagerarbejder, malerarbejder og inventarentreprise.

Nyt fælleshus til beboerne
Ud over at kunne flytte hjem til nyrenoverede boliger, kan beboerne i Himmerland Boligforenings afdeling 8 også glæde sig over et nyt fælleshus, som de frem over kan afholde fællesarrangementer i og låne til egne fester. Fælleshuset indeholder også en gæstebolig som kan lejes ved gæstebud.

”Sammen med bygherren og hans rådgiver har vi løst opgaven med et fælleshus, der kunne opføres inden for den økonomiske ramme, der var til rådighed i projektet,” siger områdechef Frank Bo Larsen fra NCC Byggeri i Nordjylland under NCC Building Nordics.

Boligområdet er typisk for den tidlige efterkrigstid, og renoveringen har givet tidssvarende boliger til boligforeningens beboere og bidraget til at give hele kvarteret et løft.

Sammen med arkitektfirmaet Arkitema og Cowi har NCC gennemført en renovering, der viser respekt for boligernes kvaliteter, og hvor det oprindelige arkitektoniske udtryk er bevaret.

Alle fotos er til fri redaktionel brug.

For yderligere information kontakt venligst:
Carl Johan Corneliussen, Pressechef, Tlf.: 26152127, E-mail: carcor@ncc.dk

NCC’s pressetelefon +45 88728388 samt NCC’s Mediabank

Om NCC. NCC er en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden. Med udgangspunkt i sin ekspertise inden for ledelse af komplekse byggeprocesser, bidrager NCC positivt inden for det byggede miljø for både kunder og samfund. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2024 havde NCC en omsætning på ca. 62 milliarder SEK og 11.800 ansatte. NCC’s aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.