Græse Bakkeby i Frederikssund
Omfattende renovering og ombygning af boligområdet Græse Bakkeby i Frederikssund
I samarbejde med Boligselskabet Domea Taastrup og SWECO gennemfører NCC en omfattende renovering og ombygning af boligområdet Græse Bakkeby i Frederikssund. Projektet omfatter 402 boliger fordelt på tre bebyggelser – Bybakken, Byhøjen og Dalskrænten – og skal løfte områdets kvalitet både teknisk, arkitektonisk og socialt.
Alle boliger får nye facader med øget isolering, udskiftning af vinduer og døre samt ny mekanisk ventilation. Byhøjen får desuden nye glaskarnapper, og 61 boliger omdannes til tilgængelighedsboliger med niveaufri adgang og forbedret indretning. Der udføres både indvendige arbejder og reetablering af udearealer, og der udbedres eksisterende byggeskader.
Projektet udføres som hovedentreprise med løbende genhusning og tæt koordinering med beboerne. NCC’s dokumenterede afleveringsproces sikrer, at boligerne overdrages uden mangler.
Helhedsplanen er støttet af Landsbyggefonden og forventes afsluttet i januar 2027.