Praktikplads i NCC, Virtual Design & Construction, Efterår 2026
By: Søborg
Ansøg her
Kickstart din digitale byggekarriere som VDC-praktikant hos NCC – i Søborg eller Aarhus.
Har du lyst til en praktikperiode, hvor du kommer helt tæt på, hvordan digitale værktøjer og datadrevne metoder er med til at forme fremtidens byggeri? Så er en praktikplads i NCC’s Virtual Design & Construction-afdeling måske lige noget for dig.
Mange forbinder entreprenørbranchen med noget meget fysisk, men i NCC arbejder vi i høj grad digitalt. Hos os bliver du en del af et miljø fyldt med specialister, der brænder for nye teknologier, smartere processer og innovative løsninger. Du får en hverdag tæt på både projekter og forretning – og masser af mulighed for at prøve kræfter med digitale værktøjer i praksis.
Din hverdag i VDC
I VDC-afdelingen udvikler, tester og implementerer vi digitale metoder og værktøjer, der gør byggeriet bedre, hurtigere og mere præcist. Du bliver en del af et innovativt team, hvor vi blandt andet arbejder med:
- 4D-simuleringer
- Kollisionskontroller
- Mængdeudtræk
- Automatisering og databehandling
Som praktikant får du indblik i hele byggeprocessen – fra de første tilbud til udførelsen på pladsen. Du får både teknisk læring og en bred forståelse af, hvordan digitale værktøjer spiller en afgørende rolle i moderne byggeri.
VDC i NCC – både Aarhus og Søborg
Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på den digitale udvikling ude på projekterne. Du bliver involveret i konkrete byggesager og kan følge ét eller flere store projekter helt tæt på. Derudover deltager du i spændende interne udviklingsprojekter inden for bl.a. datahåndtering, programmering og planlægning. Der er kort fra idé til handling – og du får lov til at prøve det hele af i praksis.
Hvem søger vi?
Vi søger en ingeniør-, konstruktør- eller arkitektstuderende der har interesse for digitale værktøjer og nye måder at arbejde på. Måske har du allerede kendskab til værktøjer som:
- Revit
- Solibri
- Dalux
- Dynamo
- Programmering eller lignende
Det vigtigste er, at du har drive, teknisk forståelse og lyst til at være med i front, når byggeriet digitaliseres.
Vil du prøve dig selv og din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig. Husk at skriv i din ansøgning, om du søger praktik i Aarhus eller Søborg. Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder, VDC, Kristian Mouridsen, på tlf. +45 41 70 47 75.
Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.
NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Ansøg her
