Fokus på den daglige sikkerhed
Status på projektet er, at det første bassin er ved at være færdigt, mens der lige nu støbes bundplader i bassin nummer to. Der skal også støbes ’skylletårne’ i begge bassiner, som skal bruges, når bassinerne skal renses, efter de er sat i drift.
”Hver dag begynder med den daglige sikkerhedsgennemgang, når vi har låst skurene op kl. 6.30. Vi gennemgår dagens opgaver og fokuserer på, om der er arbejde, der kræver særlige tiltag i forhold til sikkerheden,” fortæller han. ”Det kan for eksempel være, når vi arbejde med mobile kraner, så alle er klar over, hvordan man arbejder sikkert omkring den slags maskiner.”
Nicolai fortæller videre, at de hver dag er meget opmærksomme på adgangsvejene på projektet, for de ændrer sig, efterhånden som arbejdet skrider frem, så det er vigtigt, at alle holder øje med, hvor de går.