Tour de NCC

Tag med rundt og besøg nogle af NCC's forskellige projekter i hele Danmark. Fordelt på otte videoer tager vi rundt i landet, hvor vi besøger en masse spændende projekter og medarbejdere i NCC. Vi kommer blandt andet forbi Papirøen/Christiansholm og Kronløbsøen i København samt Nicolinehus i Aarhus og træbyggeriet Cobot & AMR Hub i Odense.

I København kommer vi forbi Christiansholm, Skybrudstunnellen, Marmormolen og Kronløbsøen, hvor vi snakker med forskellige medarbejdere om projekterne.Udover de fire projekter fører ruten os forbi en masse afsluttede projekter, som NCC har lavet. Vi cykler blandt andet forbi Overformynderiet, som NCC har renoveret, cykelparkeringen på Karen Blixens Plads, Portland Towers og transfertunnellen på Kongens Nytorv metrostation. 

Så spænd cykelhjelmen og tag med ud i København sammen med NCC. 

1. etape - Papirøen, Christiansholm

Projektdirektør Mikael Dahl-Jensen fortæller om projektet og viser udsigten fra øverste etage på Papirøen.

2. etape - Skybrudstunnellen

Emil Hellum gør os klogere på arbejdet, der er i gang på de tre byggepladser for den to kilometer lange skybrudstunnel i København

3. etape - Marmormolen

Ulrik Christiansen viser os rundt på byggepladsen i Nordhavn, hvor NCC tidligere har bygget en del projekter.

4. etape - Kronløbsøen

Vi bliver klogere på, hvordan det går med at bygge den nye ø samt 233 boliger i Nordhavn.

Walk'n talk ved Nicolinehus

Vi tager en snak med Mogens Nielsen, der er direktør i NCC Byggeri Vest, om NCC's aktiviteter i den vestlige del af forretningen, og ser nærmere på projektet Nicolinehus på Aarhus Ø.

Cobot & AMR Hub i Odense

Signe Riisom Pedersen er produktionschef på projekterne Cobot Hub og Lerchesgade, der har det tilfælles, at de er træbyggerier. Hun gør os klogere på træbyggeri, og giver en status på Cobot Hub.

Skolecenter Jetsmark

Områdedirektør i Nordjylland, Jakob Søe Lundgaard fortæller om Skolecenter Jetsmark og skolebyggerier generelt. Samtidig fortæller han om, hvilke projekter NCC arbejder på i Nordjylland.

Odense Asfaltfabrik

I videoen besøger vi NCC's asfaltfabrik i Odense, hvor vi for tiden producerer en hel del KVS-belægning - også kaldet Klimavenligt Slidlag. KVS-belægningen har med sin unikke sammensætning den effekt, at biler udleder mindre CO2, når de kører på et underlag med KVS. Se med og bliv klogere på, hvor meget asfalt vores fabrik i Odense kan producere.