Tagets karakteristiske formsprog og de skrå udhæng giver skolen et spændende og unikt udseende
Foto by ERIK arkitekter / Francesco Galli

Spændende ny skole i Aabybro

Trivsel er i fokus på Aabybros nye skole, der er opført for Jammerbugt Kommune i offentligt-privat samarbejde

Aabybro Ny Skole er opført med fire paralleller til ca. 1.100 børn, som er placeret på to separate, men tæt forbundne steder, 250 m fra hinanden. På trods af denne fysiske adskillelse skal skolen fungere som en samlet helhed. De to bygninger er tæt tilknyttet til hinanden.

Renovering af den eksisterende bygning

Den ”gamle skole” blev først renoveret, da den nye skole stod færdig, hvorefter eleverne flyttede over. Under renoveringen blev der bl.a. fundet forekomster af PCB, asbest og bly – alt blev meget grundigt håndteret.

Nye fodboldbaner og legeplads

Alle eksisterende udearealer blev retableret, og nye udearealer blev etableret, herunder fodboldbaner, legeplads, nye belægninger samt udlægning af banestien, der forbinder bygningerne, udformet som en lang skolegård, hvor det er muligt at inkorporere en række aktiviteter, som viser vej ind i et hvileområde og til legepladsen samt en færdselsåre.

Omfattende egenproduktion

NCC's egenproduktion omfatter: insitu beton, elementmontage, tømrerarbejde, dør- og vinduesmontage, udhæng, amfi-trappe samt diverse småarbejder.