Gigantium Idræts- og fritidscenter

Moderne svømmefaciliteter og flot arkitektur

NCC har stået for opførelsen af flere idrætsfaciliteter i forbindelse med Gigantium Idræts- og kulturcenter i Aalborg.

Svømmecenteret omfattede blandt andet 25 meters svømmebassin, varmtvands-, morskabs- og springbassin, omklædningsfaciliteter og teknikrum samt spa og wellnessafdeling.

I forbindelse med eksisterende idrætsfaciliteter, ishockey-arena, idrætshaller mv. blev der opført en ny svømmehal med supplerende faciliteter som konference, wellness, foyer og café. Svømmehallens formsprog og overordnede greb hentede inspiration i motiver fra vandets verden. Svømmehallen skyder sig ud fra det eksisterende anlæg og rejser sig som en gigantisk dynamisk svungen bølge, der åbner sig op mod landskab, himmel, lys og luft. Tagfladen følger konturen af funktionerne under den og løfter sig over den nye indgang mod øst og anviser på elegant og dramatisk vis hovedankomsten.