Tårnenes runde arkitektoniske form skaber store ugenerede altaner samt adgang til en 400 kvadratmeter stor fælles tagterrasse

Horisonten, Aalborg

Tre boligtårne på næsten 70 meter skal ligge midt på Nørresundbys havnepromenade, Lindholm Brygge, med udsigt til Limfjorden, Aalborg by og skønne naturområder

De tre tårne, der tilsammen udgør Horisonten indeholder 166 ejerlejligheder i størrelsesorden 48 til 229 kvadratmeter. Tårnenes runde arkitektoniske form skaber store ugenerede altaner samt adgang til en 400 kvadratmeter stor fælles tagterrasse. Huset to øverste etager vil rumme fire eksklusive penthouselejligheder.

Den nye kulturbro for gående og cykelister bringer Aalborgs mange shoppingsmuligheder og kulturliv tæt på.

Nye lavenergiboliger

I et af boligtårne bliver der en lille café på 250 m2. Boligerne opføres som lavenergiklasse 2015. Projektet omfatter endvidere nedrivning af en gammel lagerhal på nabogrunden, hvor der etableres parkering.

Lindholm Brygge var førhen et område primært anvendt til industri – især cementindustri. Frem til 1982 stod der to 54 meter høje cementsiloer på netop det grundstykke, hvor Horisonten opføres.