På Holmens Kanal 20 renoverer NCC den smukke gamle bygning, der skal indrettes til moderne kontorer

Overformynderiet, Holmens Kanal

Det gamle Overformynderi i Holmens Kanal 20 bliver transformeret til en unik og moderne kontorbygning, som fremover skal huse to ministerier, herunder Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Bygningens oprindelige arkitektoniske kvaliteter inddrages aktivt i skabelsen af et fleksibelt og dynamisk kontormiljø, organiseret omkring den eksisterende bygnings atrium, som åbnes op og bliver til et nyt og tilgængeligt fællesrum. Bygningen er i fem etager samt en kælderetage. 

Moderne kontorer

Kontoretagerne flettes sammen med det nye fællesrum i form af café- og loungeområder samt mødelokaler.

Det er her medarbejdere mødes på kryds og tværs af afdeling og fag, og hvor fællesskab, vidensdeling og netværksdannelse, som er så vigtigt for en dynamisk, effektiv og moderne organisation, skabes og næres.

Godt indeklima med bæredygtige elementer

Kontorfløjene indrettes som et åbent, fleksibelt og generisk kontormiljø, og alle arbejdspladser indrettes med fokus på et sublimt indeklima og arbejdsmiljø. Alle installationer udskiftes.

Projektet er udformet med stort fokus på passive og aktive bæredygtige tiltag, som sikrer en energivenlig bygning med et sundt indeklima og godt arbejdsmiljø og projekteret efter DGNB-principperne.

“Overformynderiet har været en svær opgave med mange uforudsigelige elementer, hvor der har været brug for det bedste fra alle verdener for at komme i mål. Det ser ud til at lykkes, ikke mindst fordi NCC-holdet har haft de faglige kvalifikationer på plads med et konstant fokus på kvalitet”

- Claus Kjærsgaard, Bygningsstyrelsen