Postgaarden, Købmagergade - København

Omfattende renovering af historisk og delvis fredet ejendom. Postgårdskomplekset fremstår nu som en kombination af forretninger og kontorer.

Postgaarden, Københavns smukke gamle posthus i Købmagergade, er beliggende på et af de absolut travleste handelsstrøg i byen.

Postgaarden er et eksempelprojekt for en nænsom transformation og revitalisering af en bevaringsværdig og delvist fredet historisk ejendom beliggende midt i indre København. Den tidligere Kongelige Postgård er et ikonisk byggeri med en historie, der går langt tilbage i tiden.

Nænsom renovering

Mod Købmagergade har en række butikker fået plads, og facaden er åbnet op med store facadevinduer ind mod de elegante, højloftede lokaler. De bagvedliggende bygninger huser nu kontorer. Den ældste del af bygningskomplekset, der er bygget i 1728 og fredet, har fået foretaget en særdeles nænsom bearbejdning af facaden. Samtidig er ca. 50 % af tegltaget udskiftet, og der er etableret tre tagterrasser.

Den færdige ombygning og renovering af i alt 16.000 m² står nu i sin færdige form som en indbydende kombination af forretninger og kontorlokaler og beriger Københavns Centrum i form af et indbydende og grandiost kompleks for byens borgere, handlende og de forbipasserende.

Planlægning og logistik

Renoveringen krævede omfattende planlægning af logistik, overblik og eksekvering, bl.a. grundet yderst begrænset plads omkring bygningen.

Alene i september måned 2016 beskæftigende
sagen 270 håndværkere, dele af bygningen var i drift, der ankom over 200 leverancer, og der blev tømt 195 containere med affald og det blot via to adgange til byggepladsen, hvoraf affaldscontainerne kun kunne tilgås via den ene adgang.

Billeder efter renovering: