Etablering af ny udløbsledning fra Stavnsholt Renseanlæg til Furesøen

En ny udløbsledning skulle etableres ved siden af den eksisterende ledning, der skulle tætnes og alene anvendes til overløb i fremtiden

Furesø Egedal Forsyning havde en udløbsledning fra Stavnsholt Renseanlæg til Furesøen, som var utæt og som ikke ledte udløbet langt nok ud i Furesøen. Derfor skulle der etableres en ny udløbsledning ved siden af den eksisterende ledning, der skulle tætnes og alene anvendes til overløb i fremtiden.

Den nye ledning blev etableret ved styret underboring fra renseanlægget ind til søbredden, hvor den blev gravet ud igennem den brednære zone, og etableret på søbunden til ca. 7 meters vanddybde. Eksisterende udløbsledning var tætnet efter omkobling af udledningen ved renseanlægget.

Arbejdet foregik i naturområde, der bl.a. er beskyttet natur, fredet og har særlige uerstattelige naturværdier, hvorfor der kræves den største omhyggelighed ved arbejderne.

Omfang

  • 120 m styret underboring Ø450 PE og Ø50 trækrør
  • Støbning af ca. 5 m³ u-armeret beton
  • Støbning af armeret beton i overløbsbygværk, i alt 16 m³
  • Muldafrømning, i alt ca. 200 m²
  • Udgravning af råjord, i alt ca. 40 m³

Levering og etablering af i alt ca. 165 m Ø450PE-ledning i Furesø, inkl. diffusor ledning

Gravefri løsning med minimale forstyrrelser

Styret boring er en af vores kernekompetencer hos NCC, og vi tilbyder en effektiv, gravefri metode, der minimerer generne for beboere og trafikanter.

Læs mere om styret boring