Hvordan bygger man nyt i en fredet bygning?
Lars Nielsen, senior produktionschef i NCC, har arbejdet med beton i mere end 30 år. Alligevel er arbejdet på Kunsthal Spritten i Aalborg noget af det mest usædvanlige, han har været med til. Midt i den fredede spritfabrik skal NCC etablere en ny in-situ støbt betonkerne, hvor både logistik, adgangsforhold og hensynet til den eksisterende bygning udfordrer de gængse måder at arbejde med beton på.
–Vi skal skabe nogle nye konstruktioner i den fredede bygning, som skal se ud, som om de altid har været der. Samtidig arbejder vi med store og tunge betonkonstruktioner, der skal bygges ind i et eksisterende hus med begrænsede adgangsforhold. Det er ikke bare en trillebør og en murerske, der skal til, men kraner, betonkanoner og enorme støbeforme. Det har gjort både logistik og udførelse til en spændende udfordring, siger Lars Nielsen mens han gør sig klar til en tur på pladsen.
Når standardløsninger ikke er en mulighed
Kunsthal Spritten adskiller sig på flere måder fra et traditionelt byggeprojekt – også når vi taler betonarbejde. Her har de eksisterende bygninger sat rammerne for både metodevalg og udførelse.
–In-situ betyder, at betonen støbes på stedet, og det er selvfølgelig ikke uvant. Det ser vi ofte under terræn i forbindelse med kældre og fundamenter. Men over terræn består et byggeri typisk af præfabrikerede betonelementer, der ankommer til byggepladsen som et samlesæt. Det har ikke været en mulighed på transformationsprojektet her i Aalborg. Alt har skullet skabes inde i den eksisterende bygning på grund af de begrænsede pladsforhold og de konkrete ønsker til det udtryk, vi efterlader, forklarer Lars Nielsen.
22 meter høj betonkerne
Valget af in-situ beton løste imidlertid ikke alle udfordringer. Selve udførelsen skulle også indpasses i den eksisterende bygning.
–Det første vi støbte, var de store trykfordelingsplader under gulvkonstruktionen, som skal optage lasten fra den stålkonstruktion, der er blevet tilføjet huset. Derefter kunne vi gå i højden med tre nye betonvægge, som sammen med en eksisterende væg danner en 22 meter høj betonkerne til hovedtrappe, teknik og elevatorskakt. Når man skal støbe i den skala uden at belaste den eksisterende bygning, er begrænsede adgangsforhold klart det største benspænd, fortæller Lars Nielsen og peger mod de nye konstruktioner i den fredede kedelhal.
Støbeformene blev et projekt i projektet
En væsentlig del af udfordringen har været de støbeforme, som betonarbejdet kræver.
–Selve støbningen afleverer et kæmpe tryk i støbeformene, og derfor kan man ikke bare støbe op ad, som man har lyst til. Belastningerne skal håndteres og dokumenteres, og det betyder også, at formene i sig selv bliver store og tunge konstruktioner, siger Lars Nielsen.
Formene har skullet transporteres ind og ud af bygningen med kraner gennem tagkonstruktionen, mens der konstant er taget hensyn til den eksisterende bygnings begrænsninger.
–Det har virkelig sat vores kompetencer på spil. Vi har været nødt til at tænke ud af boksen undervejs, fordi standardløsninger ganske enkelt ikke var en mulighed. Jeg har arbejdet med beton i 30 år plus det løse, og det er første gang, jeg arbejder på den måde her, siger han og kigger op mod tagåbningen, hvor støbeformene tidligere blev løftet ind med kran.
Et historisk aftryk
Og apropos proces. På Kunsthal Spritten er der endnu et parameter, der spiller ind, når vi taler udførelse. Det er ønsket om at efterlade et udtryk, der harmonerer med bygningens oprindelige byggeskik.
–De nye betonkonstruktioner skal fremstå med en struktur i overfladen fra støbeformen, som var den støbt efter oprindelig byggeskik med bræddeforskalling. For 100 år siden havde man ikke de store stålforme, som vi anvender i dag. Derfor har vi beklædt de enorme støbeforme med tynde brædder, så man kan se aftrykket i den færdige beton, fortæller Lars Nielsen og lader hånden glide hen over den færdigstøbte betonoverflade.
Storm P-løsninger
I bygningen møder vi Paw David Kristensen, der er sjakbajs i betonsjakket. For ham er det ikke kun de store betonkerner, der har været krævende.
–De store støbninger får meget opmærksomhed, men vi må ikke underkende de små støbninger med specialtilpassede forme. Det er faktisk dem, der er flest af. Udfordringerne er dog de samme: begrænset plads og komplicerede løsninger, fortæller Paw David Kristensen.
–Mange steder bygger vi ind mellem loft og gulv, rundt om bjælker eller mellem smalle vægge, så alt skal tilpasses og skæres til. Derfor kan vi sjældent genbruge vores forskallingssystemer, men må starte forfra hver gang. Samtidig har vi ønsket om bræddestrukturen, som stiller ekstra krav til udførelsen.
Han peger på en af de færdige konstruktioner og smiler.
–Mange gange er vi nødt til at lave ensidet forskallinger, hvor vi ikke kan bruge de klassiske løsninger. Der skal man være kreativ. Det er en kombination af mange års erfaring og lidt Storm P-løsninger undervejs, siger Paw David Kristensen og genoptager arbejdet, han kort blev afbrudt i.
Håndplukkede til opgaven
Samtalen med sjakbajsen understreger et forhold, som Lars Nielsen vender tilbage til flere gange under rundvisningen.
–Den type opgave kræver, at du får sammensat et team med det rette mindset. Den typiske jord- og betoner er ofte gearet til at lave fundamenter, som efterfølgende suppleres med præfabrikerede elementer. På Kunsthal Spritten står vi med en helt anden opgave, fortæller han.
Derfor blev bemandingen på projektet ikke overladt til tilfældighederne.
–Du kan ikke tage hvem som helst ind fra gaden til at løse en opgave som den her. Det kræver dygtige håndværkere med interesse for selve udførelsen, fordi det ikke er en traditionel betonentreprise. Derfor har vi håndplukket hver og en, der går i sjakket på pladsen. I den proces oplevede jeg, at alle blev motiveret af, at det var rigtigt håndværk og ikke bare endnu en montageopgave, siger Lars Nielsen med et anerkendende nik mod betonholdet på pladsen.
Samarbejde i højeste potens
På et transformationsprojekt som Kunsthal Spritten er det langt fra alle udfordringer, der kan forudses på tegnebrættet. Derfor har løbende afklaringer mellem entreprenør og rådgivere været en vigtig del af processen.
–Vi skal forvente det uventede. Det har været en præmis for projektet fra start. Der har været hundredvis af steder, hvor vi har været nødt til at stoppe op og lægge en fælles plan for den videre fremgang. Det gælder også på betonentreprisen, hvor vi har været velsignet med dygtige konstruktionsingeniører på rådgiversiden, som har været løsningsorienterede, fortæller Lars Nielsen.
Selvom han havde forventet mange afklaringer undervejs, har omfanget overrasket ham.
–Omfanget af det, vi som projekthold har været nødt til at vende undervejs, har overgået min vildeste forventning. Det er samarbejde i højeste potens for at holde toget kørende. Derfor kræver det en særlig indstilling med forståelse for, at udfordringer både kan og vil opstå. Og når de gør, skal de løses i fællesskab og på tværs af fagligheder, siger Lars Nielsen.
Erfaringerne har samtidig styrket hans tro på værdien af tidlig involvering af de udførende parter.
–Der er mange bump på vejen, og fælles for de fleste handler de om bygbarhed og udførelse. Derfor vil jeg slå et slag for tidlig involvering af den udførende, så vi kan trække på hinandens erfaringer allerede under projekteringen og valg af løsninger. Man får selvfølgelig aldrig en fast køreplan på et transformationsprojekt, men man kan mindske behovet for stop-and-go undervejs, slutter han.