Projektet består af en gruppe bygninger i forskellige højde og forløb, men med et ensartet arkitektonisk udtryk med skrånende facader

Papirøen, Christiansholm, får nyt liv

Den gamle ø har fået nyt liv med et unikt projekt, der dækker hele holmen og blandt andet rummer 169 ejerlejligheder, 84 almene boliger, et hotel og en markedshal til butikker, cafeer, restauranter og kulturliv

Holmen centralt i Københavns Havn, Christiansholm, er bedre kendt i folkemunde som Papirøen. Området fik tilnavnet på grund af dens fortid som centrallager for papir til avisproduktion.

Christiansholm er det sidste kajområde, der er blevet udviklet i Københavns inderhavn. Nu får den gamle Papirø nyt liv med et unikt projekt, der dækker hele holmen og bl.a. omfatter 169 ejerlejligheder, 84 almene boliger, et hotel og en markedshal til butikker, cafeer, restauranter og kulturliv.

Øen har tidligere været lukket land for offentligheden, men var gennem en årrække var et meget populært udflugtsmål og opholdssted for storbyens beboere. Det skyldes ikke mindst Copenhagen Street Food, som lejede sig ind i de gamle industrihaller og hurtigt blev københavnernes foretrukne madmarked. Senere rykkede Experimentarium midlertidigt ind på Papirøen og blandt andet designer Henrik Vibskov samt kunstcenteret Copenhagen Contemporary.

 

Projektet består af en gruppe bygninger i forskellige højde og forløb, men med et ensartet arkitektonisk udtryk med skrånende facader. Bygningerne omkranser et indre grønt byrum og rundt i hele periferien af øen kommer en bred promenade og træbrygge mod vandet. Ideen er at skabe et indbydende og uformelt værested til socialt samvær og kultur, og derfor indgår et nyt madmarked også i planen.

Byggeriets facade kommer til at bestå af beton og tegl, der afspejler Papirøens tidligere industrielle look og de gamle pakhuse langs havneløbet.

Betonrenovering = en af vores spidskompetencer

Betonrenovering forlænger et byggeris levetid væsentligt, og samtidig genanvendes store dele af bygningsmassen, da det kun er de beskadigede områder der udskiftes.

Mere om betonrenovering