En velfortjent pause i Laksegade – før tempoet sættes op
Hjem-Is er måske ikke den mest oplagte gæst på en byggeplads. Men hos NCC er besøget blevet en tradition, der markerer sommeren og giver anledning til at samle hele byggeholdet, inden næste etape af arbejdet går i gang. På Laksegade Kvarteret bliver pausen samtidig et naturligt tidspunkt at gøre status på et projekt, der nu er klar til at skrue op for tempoet.
”Initiativet til Hjem-Is bilen handler både om at klappe hinanden på skulderen, inden vi går på sommerferie, og om at skabe et øjeblik, hvor vi kan mødes på tværs. Der er allerede blevet leveret en kæmpe indsats, og det skal vi huske at anerkende. Samtidig giver det os mulighed for at tage de snakke, der sjældent er tid til i en travl hverdag. Projektet er stort, og folk arbejder spredt på flere bygninger og etager. Derfor skal vi gøre os lidt ekstra umage for at få alle op af kældrene,” siger projektkoordinatoren Anja Klingsøe med et smil.
Som væddeløbsheste
NCC er kommet godt fra start, og sommeren markerer en vigtig milepæl på projektet. De første måneder har handlet om at skabe det nødvendige beslutningsgrundlag for de næste etaper.
”Nu ved vi nok til, at vi kan lægge en klar slagplan for det næste, der skal ske. Forudsætningen for denne milepæl var et omfattende og grundigt stykke arbejde udført af rådgiverne fra EKJ og PRAKSIS. Det er jo ikke os, der har opfundet den dybe tallerken på projektet, det er holdet af erfarne arkitekter og ingeniører, vi kan takke for det,” fortæller Anja og fortsætter.
”Alle faggrupper har siddet som væddeløbsheste, der bare har ventet på, at løbet blev skudt i gang. Men ordentlighed har været mantraet og derfor var beslutningsgrundlaget første prioritet. Og på den baggrund står vi nu med gode, bygbare løsninger, der gør, at vi sætter flere hold i gang.”
Klar til næste etape
Efter sommerferien skifter projektet for alvor gear. Flere byggeaktiviteter sættes i gang, og bemandingen på pladsen vokser fra omkring 70 medarbejdere i dag til godt 200 i takt med, at projektet udvikler sig.
”Når jeg ser tilbage på første halvdel af 2026, er jeg godt tilfreds med, at udskiftningen af facaden på kvarterets nyeste bygning er kommet godt i gang. Samtidig kører arbejdet for vores skære- og betonfolk, der har fokus på de nye trappekerner. Vi har også mulighed for at dele arbejdet ud på flere etager, som gør, at vi kan holde produktionen i gang, når det uforudsete sker. Når man skal transformere gamle bygninger til nye formål, kan de eksisterende forhold byde på overraskelser, der gør, at vi lige skal stoppe op og tænke os om. Det kræver en omstillingsparathed i arbejdsgange, og det synes jeg, vi er lykkedes rigtig godt med,” siger hun.
Mens isen bliver spist, er blikket allerede rettet mod den næste etape af projektet.
”Det, jeg ser mest frem til, er den nye passage, der skal løbe gennem Holmens Kanal 12 og åbne kvarteret op. Det er et ret markant greb, når vi taler om den arkitektoniske vision for det nye bykvarter. Samtidig er det ikke ”bare” at skære en ny indgang. Det skal nemlig foregå i fredede bygninger, hvilket gør udførelsen særligt interessant at følge.”
Lag på lag mod toppen
Bag de store milepæle gemmer sig en lang række fagligheder, der hver især bidrager til transformationen af Laksegade Kvarteret. To af dem er også at finde ved Is bilen. Det er Jan Grandahl Kjeldsen og Flemming Kenn Larsen, som hver dag arbejder med nogle af projektets mest komplekse opgaver.
”Jeg har været i NCC i godt 34 år. Oprindelig var jeg kranfører, men på Laksegade har jeg fornøjelsen af at nørde betonarbejde og nye konstruktioner i gamle strukturer. Netop nu er vores fokus de nye trappekerner og elevatorskakte, der skal binde bygningerne bedre sammen. Støbeprocesser af denne type kan bedst betegnes som lagkagearbejde, hvor vi lag for lag arbejder os mod toppen. Det er en lang proces, der kræver god planlægning,” fortæller Jan.
Ifølge ham består kompleksiteten i, at de arbejder dybt i bygninger.
”Laksegade er som en stor labyrint, hvor de snørklede passager giver en del logistiske udfordringer. Man kan nemt forestille sig, at det er svært at få materialer som støbeforme, armeringsjern og beton bragt helt derind, siger han og peger mod bygningerne. Derinde er mini-kraner vores ven, fordi vi skal spare os selv for de tunge løft på klemte arealer. Det mest spektakulære er, at vi anvender mindre støbeforme end vi normalt arbejder med. Det spændende er, at det er formenes bæreevne, der bestemmer, hvor meget vi kan støbe ad gangen. Det kræver tid og stor omhug at arbejde på den måde, ”siger han.
Spændte betonnørder
Jan er selvudnævnt betonnørd og det skinner igennem, når han deler det, han glæder sig til.
”Skal jeg se lidt fremad, vil jeg sige, at jeg glæder mig til, at vi skal i gang med cykelrampen til cykelparkering i kælderen. Det bliver et spændende og mere nørdet betonprojekt, som er det, holdet og jeg elsker at lave. På Laksegade er adgangsvejene klart den største udfordring, der forventeligt besværliggør mange ting. Skal jeg koge vores arbejde ned til et par nøgleord, bliver det nogle, der måske er atypiske for den klassiske jord- og betoner. Vi arbejder med nænsomhed i forhold til det eksisterende og kreativitet i de løsninger, vi udfører,” fortæller han.
En kranfører står aldrig alene
Flemming Kenn Larsen er kranfører med 47 års erfaring på bagen, hvor han primært har indtaget de højeste i København.
”Laksegade Kvarteret er nok en af de mest vanskelige opgaver, jeg har været på. Mit udsyn er yderst begrænset. Jeg kan kun se et lille stykke af Laksegade, resten af aktiviteterne sker i små gårdrum, hvor jeg ikke har mere end 10 centimeter til væggene ved de største løft. Derfor er jeg dybt afhængig af min anhugger, der står nede på jorden og hænger lasten ordentlig på og guider det i luften,” fortæller han.
Af samme årsag har Flemming fået lov til selv at sætte teamet ved at udpege sin anhugger. Valget faldt på en garvet herre, der også har erfaring som kranfører.
”Oles og min vigtigste opgave netop nu er at sørge for, at det affald, projektet genererer, bliver bragt væk, så vi ikke optager plads på jorden. Det bliver til mange containerløft i løbet af en dag. Derudover er der stilladsarbejderne, der knokler på at få hejst et stort stillads, der over sommeren slutter med et stort stilladstag, som har et spænd på 37 meter. Det er ét af de mange spændende løft, jeg har i sigte,” fortæller han.
Kranen på Laksegade er ikke den højeste, Flemming har siddet i. Men placeringen er ganske særlig.
”Jeg kan se hele København, og når Laksegade Kvarteret måske bliver et af mine sidste byggeprojekter, er det ikke en dårlig udsigt at slutte sin karriere på,” siger han.
