Tårnkranen er rejst i Laksegade – nu går arbejdet i luften
Den er svær at overse, den røde tårnkran, der nu hæver sig over byens tage i det historiske mayonnaisekvarter.

Den store tårnkran får en vigtig rolle i det ambitiøse transformationsprojekt, der kommer til at fylde de kommende år: Laksegade
Kvarteret i hjertet af København.
–Det er en byggeopgave, man ikke møder hver dag. Den centrale beliggenhed giver selvfølgelig nogle logistiske udfordringer, men de er værd at tage med, når man får lov til at arbejde i og med et så historisk kvarter. Det er svært ikke at blive imponeret, når du lærer de karakterfulde bygninger at kende og ser, hvordan de alle er forbundet af trapper, der i sig selv er et besøg værd. Og med tårnkranens indtog kan vi begynde at skrive det nye kapitel i historien om Laksegade, fortæller Anja Klingsøe, der som projektkoordinator hos NCC arbejder tæt sammen med den byggepladsansvarlige om at få hverdagen på pladsen til at hænge sammen – nu med assistance fra tårnkranen.
Fra lukket til inviterende bykvarter
I løbet af de næste par år bliver de 16 ejendomme ombygget og transformeret til nye rammer, der giver plads til kontorer, butikker, restauranter, et hotel og et parkeringshus.
–Nu tager vi det første store skridt mod at åbne Laksegade op, så byens borgere kan komme ind og være en del af det, der i mere end 150 år har været et lukket bankkvarter. Det er Thylander, der har sat det høje ambitionsniveau og benspændet er, at vi skal bevare så meget som muligt samtidig med, at vi skal bringe funktionerne ind i det 21. århundrede, fortæller Anja Klingsøe, mens hun retter på hjelm og briller.
Første etape omfatter fem kontorenheder og to butikker, som efter planen står færdige om cirka to år
Rygraden i produktionen
Ude på byggepladsen er der ingen tvivl om, at tårnkranen er en milepæl for fremdriften. Den bliver ligefrem omtalt som rygraden i produktionen.
–Med tårnkranen på plads kan vi planlægge leverancer, få materialer ind og affald ud. På jorden har vi kun én vej ud, og den er ensrettet. I luften kan vi derimod løse og løfte opgaverne uden at skabe pladsproblemer. Vi har allerede fagentreprenører stående i kø for at booke tårnkranen. Derfor er den alfa og omega, fortæller en glad projektkoordinator med en note om, at tårnkranen forventes at udføre godt 7.000 løft allerede under første etape. Det kræver tæt koordinering med den byggepladsansvarlige i det daglige.
Spørger man Anja Klingsøe hvilke løft, hun ser særligt frem til, lyser hun op.
–Et løft er altid spektakulært. Om det er en mobilkran, der løfter tårnkranens udlægger på plads eller en trillebør, der skal op på tredje sal. Men det, jeg ser særligt frem til, er den container, jeg ved skal løftes ind til vores nedriver. Det er ikke hver dag, vi ser det løft.
Kære naboer…
Foruden det logistiske puslespil har placeringen af tårnkranen også krævet en hensyntagen til omgivelserne.
–Vi har jo en række beboere og erhvervsdrivende, der bliver berørt, når vi opstiller en
tårnkran og de løft, der følger i slipstrømmen på det. Det har allerede krævet lidt goodwill fra vores naboer, da vi var nødsaget til at spærre af, så tårnkranen kunne komme på plads. Vi ved godt, at man ikke kan have en byggeplads som nabo uden at mærke det. Og det tager vi alvorligt.
–Jeg håber, at naboer og forbipasserende, når de ser tårnkranen i arbejde, vil tænke på det, der er på vej. Måske vi endda er så heldige, at de vil følge med i vores arbejde og synes, det er spændende.
Og a propos spændende arbejde…
Tårnkraner for nørder
Det var ikke hr. hvem som helst, der blev tilkaldt, da tårnkranen i Laksegade skulle rejses. Den danske virksomhed Krøll Cranes stillede nemlig med et team af erfarne kranmontører, og manden i spidsen, Jeppe Wills, har som lidt af en legende været med til at opstille en af verdens stærkeste tårnkraner med en løftekapacitet på 300 tons. Arbejdet varede fire måneder, hvorimod tårnkranen i Laksegade blev rejst på blot tre dage.
–Laksegades røde tårnkran er en såkaldt K430’er. Den er 46 meter høj og på øjemål knap 10 meter højere end den gule nabokran hos Nationalbanken. Når vi taler kraner, betyder højden altid noget. Men det er faktisk ikke det eneste, der er værd at fremhæve på den i Laksegade.
Det usædvanlige ved den, vi har opsat, er længden på udlæggeren. Den er 75 meter plus en bagbro på 24 meter. Det sker ikke så ofte, at vi sætter den størrelse udlægger på, og jeg kan godt hilse og sige, at det er noget af en tur at skulle kravle helt derud, fortæller Jeppe Wills med et smil.
Legoklodser i kæmpe skala
Elementerne til tårnkranen kommer som samlesæt og består af 42 stykker. Jeppe Wills kalder det legoklodser i kæmpe skala.
–Først byggede vi bundkrydset og lagde vægt på, så kranen ikke kan vælte. Derefter fulgte masten, svingningen, førerhuset og strømmen, der får det hele til at spille. Fra det punkt bliver det et spørgsmål om matematik. Vi arbejder med et såkaldt ligevægtsprincip, hvor vi først monterer bagbroen, der får kranen til at bøje bagover. Med den modvægt kunne vi montere 20 meter udlægger, hvorefter vi igen skulle tilføje betonklodser til bagbroen for at sætte de sidste stykker udlæggere på.
Den store finale bestod i at fylde bagbroen helt op, så tårnkranen er rustet til de løft, den skal udføre.
–Alt imens det står på, er vi omgivet af byens smukkeste udsigt. Selvfølgelig er det i en eller anden grad blevet hverdag for os, men på Laksegade måtte jeg alligevel lige stoppe op. Det er trods alt sjældent, at vi får lov til at se København fra et så centralt punkt. Og det overraskede mig faktisk, hvor tæt al ting ligger, når man ser det fra oven. Det kan jo snildt tager mig 40 minutter at komme rundt i bil, siger Jeppe Wills.
Faldsikring og højderedning
Det er selvfølgelig ikke ufarligt at bevæge sig i 46 meters højde. Af samme årsag skal kranmontørerne hvert andet år på kursus i faldsikring og højderedning.
–Vi har altid redningsudstyr med og en faldsikring om livet, men fremdriften er mindst lige så vigtig. Vi skal ikke gå rundt på kranen mere end højst nødvendigt. Derfor indeholder vores arbejdsbælte også en papegøjetang, lidt hammerværk og et par spændenøgler, forklarer Jeppe Wills.
Spørger man ham, om kranen bevæger sig, nikker han og peger op.
–Når vi lægger vægt på bagbroen, stiger spidsen af udlæggeren et par meter. Det er faktisk ret meget, når du står deroppe. Der kan også være dele, der sidder fast eller bider i malingen, som pludselig går fri. Så står det hele og hopper og danser. Men mange gange ved vi jo, når det sker, og så beder man lige gutterne om at holde fast, siger Jeppe Wills og nikker til sine kolleger, der er i færd med at tage sikkerhedsgrejet af.
Det er nemt at forestille sig, at jorden måske gynger lidt, når de fire kranmontører træder ned efter en hel dag på kranen, men det maner Jeppe Wills til jorden.
–I dag er vi så hærdede, at vi ikke længere mærker forskellen, når vi lander på jorden igen. Kranen er vores arbejdsplads, og vi er kran for kran blevet kureret for både højdeskræk og landsyge, men aldrig fornøjelsen af en solopgang, siger han lidt kækt.
1.000 rekordlaks
–Det mest fascinerende ved mit arbejde er, at det altid lykkes. Det er et stort præcisionsarbejde i mere end én forstand. Fra jorden skal mobilkranen løfte kranelementer op i 46 meters højde og på den afstand matche de samlepunkter, hvor stykket skal sættes på. Vi har et styretov, der skal hjælpe med at vinkle elementet, når det møder montørerne på kranen, men det er ikke nemt. Vi var da også spændte, da vi kom til Laksegade, hvor vi allerede på dag ét mødte to håndværkere, der spurgte, om det var rigtigt, at udlæggeren skulle være 75 meter. Det var de godt nok spændte på at se.
Og det lykkedes som altid. Tårnkranen er nu klar til de løft, der allerede står i kø. Og ifølge legenden fra Krøll Cranes kan den løfte op til 18 tons, hvilket svarer til 18 personbiler eller godt 1.000 af de såkaldte rekordlaks, hvis vi skal blive i ånden.
Tårnkranen er med andre ord ikke bare et arbejdsredskab. Den er et tegn på, at noget er i bevægelse. At Laksegade er ved at åbne sig igen.