Kontorhuset opføres i forlængelse af DFDS' nye domicil i retning mod Kalkbrænderihavnsgade

Nyt kontorhus til flere brugere

NCC Danmark A/S skal opføre endnu et kontorhus for PensionDanmark på Marmormolen i Nordhavn

Et nyt kontorhus i fem etager til flere brugere med plads til 550 medarbejdere – som lejer betales kun en andel af fællesarealerne, og får dermed stordriftsfordele med adgang til det hele – hvilket betyder fælles reception, kantine, mødecenter, fleksible indretningsmuligheder osv.

Bygningens design er delt i to længebygninger med en ikonisk gangbro der forbinder de to bygninger og har en rigtig god udnyttelse af fællesarealerne, at man som lejer sparer i kvadratmeter i selve lejemålet og opnår en lavere husleje. Og så har man stadig flere og bedre faciliteter, end man ville have haft i et traditionelt lejemål for den samme økonomi.

I gadeniveau i den ene bygning indrettes butik. I halvdelen af bygning II etableres to etagers parkeringskælder med plads til 40 biler. En etage under terræn og en etage over. I bygning III en parkeringskælder i et niveau med plads til 25 biler.

Den fælles kantine og mødecenter, med store mødelokaler, ligger på etage 5, med udsigt til Oslobådens ind- og udsejling, kan nemt reserveres via et bookingsystem. Alle mødelokaler er møblerede og udstyret med det nyeste AV- udstyr.

Moderne og bæredygtigt

Et moderne, fuldt udstyret kontorhus, hvor virksomheder kan profilere sig i præsentable omgivelser i et maritimt område med nem parkering for kunder, gæster og medarbejdere.

Byggeriet klassificeres efter miljøcertificeringssystemet DGNB på niveau Guld og opført efter lavenergiklasse BR18.

Marmor-3
Marmor-1