26 meter monsterrem over Laksegade
På Laksegade 11 har Solrød Stilladser og NCC udviklet en løsning, der ligger et godt stykke fra det stillads, man finder på hylden. Her har en 26 meter monsterrem fået hovedrollen i konstruktionen af en 1.000 kvadratmeter stor teltoverdækning, der spænder over taget og samtidig giver plads til, at der kan bygges nyt nedenunder.

Men først lidt historie i Laksegades ånd. Stilladsbyggeriet har nemlig en gammel forbindelse til søens folk. Flere af fagets traditionelle udtryk stammer fra livet ombord på skibene, og ifølge Jan Sixhøi, formand i montageafdelingen hos Solrød Stilladser, er der en god forklaring på det.
–I gamle dage var det søfolk, der tog arbejde som stilladsbyggere, når de var på land. De var jo vant til højderne fra skibenes master, og mange af ordene fra søfarten tog de med sig ind i stilladsfaget. Derfor møder vi stadig gamle udtryk som dæk og lejdere, når vi bevæger os rundt i et stillads i dag.
I dag kræver de mest komplicerede stilladser dog mere end erfaring med højder. På toppen af Laksegade 11 har en helt særlig udfordring sendt Jan Sixhøi og resten af stilladsfolkene fra Solrød Stilladser ud i en løsning, der ikke hører til hverdagen.
Når taget skal holdes frit
På toppen af den eksisterende bygning skal der etableres en ekstra etage, der skal huse en ny kantine med udsigt over Københavns tage. Den nye etage kræver en stålkonstruktion, som skal opføres under en stilladsoverdækning. Men fordi arbejdet skal foregå på taget, skal stilladset konstrueres, så hele tagfladen holdes fri.
–Det interessante ved stilladsarbejdet her er det store spænd, som løsningen krævede. Det er på 26 meter, og af samme årsag bliver den del af konstruktionen, overdækningen hviler på, kaldt en monsterrem. Det er stilladsslang for de kraftige gitterdragere, forklarer Jan Sixhøi og peger op mod konstruktionen over Laksegade 11.
På monsterremmen hviler de mange stilladskassetter, som tilsammen danner teltoverdækningen. Mellem dem spænder de hvide teltduge, og på Laksegade 11 er hver mellemdug blot en meter bred for at styrke konstruktionen.
De særlige konstruktionsvalg stiller samtidig særlige krav til sikkerheden. Her kommer Jan Jebjerg ind i billedet. Han har tidligere arbejdet i Arbejdstilsynet med fokus på stilladsbranchen og har i dag ansvaret for arbejdsmiljø og sikkerhed hos Solrød Stilladser.
–Løsningen er specialdesignet, fordi den både skal kunne modstå vind og vejr på toppen af bygningen og samtidig frigøre arealet til den nye stålkonstruktion, der skal bygges under teltdugen. Det stiller nogle ekstra krav til konstruktionen og sikkerheden. Vi går med livrem og seler. Derfor har vi bygget støttetårne, fået løsningen grundigt gennemregnet og holder løbende opsyn, forklarer Jan Jebjerg.
Fra stilladsmester til beregner
Konstruktionen er resultatet af en proces, hvor erfaringen fra stilladsfaget møder beregninger og efterprøvning.
–Når vi står med sådan en udfordring, kræver det kreativitet og rigtig mange beregninger. I gamle dage var designet af stilladset mere håndholdt. I dag har vi en proces, hvor stilladsmesteren udvikler designet, der gennemregnes af vores beregner, hvorefter montørerne skal realisere byggesystemet, fortæller Jan Jebjerg.
På Laksegade har beregningerne været gennem hele tre led. Først har en leverandør foretaget konstruktionsberegninger. Derefter har en beregner med speciale i stilladskonstruktioner set på den samlede løsning. Til sidst har NCC fået beregningerne efterprøvet af egne statikere.
–Hvis ikke det er standard, skal det beregnes. Og løsningen på Laksegade 11 har været mere beregningstung end normalt. Man nøjes ofte med sine konstruktionsberegninger, men på Laksegade har NCC efterprøvet alle beregningerne. I gamle dage stak man bare fingeren i luften og håbede på, at det kunne bære, siger han med et smil, inden han sender anerkendelsen videre til holdet på pladsen:
–Vi må ikke glemme, at det i sidste ende er vores montører på pladsen, der sammen med deres formænd har omsat tegninger og beregninger til den spektakulære stilladskonstruktion, vi ser i dag.
Når bygningen sætter rammerne
Det er ikke kun på toppen af Laksegade 11, at eksisterende konstruktioner udfordrer stilladsfolkene.
–Der er stor forskel på, om vi må fæstne stilladset i selve bygningen, eller om det skal være fritstående, fordi bygningen er bevaringsværdig. Det var jo ikke tænkt, at der skulle store stilladser ind, dengang byggeriet blev opført, siger Jan Jebjerg.
Flere steder har det derfor været nødvendigt at beregne, hvad de eksisterende konstruktioner kan bære. Nogle steder skal de understøttes nedenfra, før stilladset kan bygges ovenpå. Det er dog ikke fremmed territorium for Solrød Stilladser.
–De fleste af vores stilladsopgaver handler om eksisterende bygninger, der skal renoveres. Det er selvfølgelig stadig specielt at få lov til at arbejde i den historiske Laksegade, men vi er vant til at arbejde med forsigtighedshandskerne på og ved, hvad vi skal tage hensyn til, inden vi begynder opsætningen, siger Jan Jebjerg, inden Jan Sixhøi supplerer:
–Hvis man går en tur gennem København og kigger op på tagene, kan man se, hvor mange nye tage, der er kommet på. Alle steder har det været nødvendigt med stilladser for at udføre arbejdet, siger han og kigger op mod tagene omkring Laksegade.
Kranen er vores bedste ven
Og så er der pladsen. Eller manglen på den. Netop nu har Solrød Stilladser 12 forskellige stilladsopgaver fordelt på første etape af Laksegade Kvarteret. På den tætte byggeplads er det derfor lidt af et puslespil at få materiel, mandskab og kranløft til at gå op.
–Der er heldigvis en kran til rådighed, men den skal vi dele med alle de andre fagentreprenører. Hvis alle skal bruge den på samme tid, så er vi på den, siger Jan Jebjerg med byggepladsens tårnkran over sig.
De mange samtidige stilladsopgaver giver mulighed for at flytte indsatsen rundt, når planerne ændrer sig.
–Man skal kunne se det større billede nogle gange. Vores pladsformænd er gode til at få booket kranen og få det til at gå op med de andre fag. Vi må jo blankt erkende, at kranen er vores bedste ven.
For Jan Sixhøi, der har arbejdet med stilladser siden 1984, er komplekse konstruktioner ikke noget nyt. Alligevel placerer han Laksegade blandt de mere krævende opgaver.
–Jeg har selvfølgelig mødt den slags udfordringer før, men vi skal op i projekter som Vor Frelsers Kirke, hvor restaureringsarbejdet begyndte i 56 meters højde, før vi har et projekt, der kan måle sig med kompleksiteten på Laksegade. Den type stilladsløsninger kræver erfaring og beregninger. Og indimellem en monsterrem, siger han.