Løsninger til industri

Sikre og robuste løsninger til industriens skiftende behov.

Temperaturskift, tungt lastede køretøjer, kemikalier og kompleks logistik. Det industrielle arbejdsmiljø indebærer en lang række udfordringer, og vi er stolte over at kunne sige, at vi er i stand til at tackle dem alle. Uanset hvilken branche I driver virksomhed i, kan vi skræddersy sikre og slidstærke underlag, som opfylder jeres helt specifikke krav. Vil I se nærmere på, hvilken løsning der passer bedst til jer, så kontakt os direkte.

Indkørsler

Slidstærke indkørsler, der er til at regne med.

Indkørsler med masser af trafik i form af lastbiler og andre tunge køretøjer kan let blive nedslidt og skæmmet af huller, især på de tider af året, hvor der er store temperaturudsving. Sikkerhed er noget, som NCC altid prioriterer højt. Vi sørger for, at I får en slidstærk og skridsikker asfalteløsning, som øger sikkerheden på jeres område.

Adgangsområder

En velfungerende indgang er en adgangsportal til din virksomhed.

Førstehåndsindtrykket er vigtigt. Vejarealet omkring indgangen til et industriområde er ofte det mest befærdede, så det kræver hårdføre løsninger. Ved at vælge de helt rigtige materialelag, blandt andet skridsikring, og praktiske egenskaber såsom farvet asfalt og farvede kantsten kan vi sikre, at trafikken flyder uhindret ind og ud.

Lagerfaciliteter

Robuste lagerfaciliteter.

Opbevarer I containere, tømmer, grus eller andre tunge materialer? Så ved I, at oplagring er en kunst. Underlaget skal være konstrueret til at kunne holde til ekstremt store statiske belastninger og samtidig kunne modstå en høj grad af mekanisk belastning. I særlige tilfælde kan varme forårsaget af mikrobiologiske processer forårsage skader. Hvis I ikke er helt sikre på, hvordan I skal tackle disse udfordringer, er der ingen grund til bekymring. Vi har omfattende erfaring med at udvikle utroligt slidstærke lagerløsninger, som er skræddersyet til vores kunders behov.

Lasteområder

Et lille område med stor betydning.

For det meste foregår aflæsning og lastning uden de store problemer, men underlaget omkring lastekajer skal være konstrueret ekstra omhyggeligt, så de kan holde til last, der bliver tabt ved et uheld. Hos NCC foretrækker vi at markere forskellige områder med farver, så førerne kan se, hvilke områder der er stærke nok til at holde til tunge statiske og mekaniske belastninger. Det skaber også mindre usikkerhed for førerne, når de kører frem til lastekajen. Smart, ikke?

Maskindepot/maskinlager

Er det på høje tid at give jeres hårdtarbejdende maskiner det hjem, de fortjener?

Har gulvet i jeres maskindepot brug for lidt ekstra opmærksomhed? Vi hjælper jer med at konstruere et underlag, der kan holde til olieudslip, kemisk nedbrydning og tunge statiske belastninger fra hjul. Med vores hjælp kan I få et slidstærkt underlag, som er nemt at rengøre og kræver et minimum af vedligeholdelse. Kort sagt: En drømmebolig til jeres maskiner!

Medarbejderparkering

Medarbejderparkering – godt på vej til at skabe merværdi.

Parkeringspladser til medarbejdere skal opfylde mange krav, og vi har en bred vifte af underlag, som I kan vælge imellem. Vi sørger for, at underlaget kan håndtere kraftig nedbør, og vi sætter altid sikkerheden i højsædet og konstruerer underlag, som er skridsikre om vinteren og har tydelig afmærkning, som maksimerer sikkerheden. Det er vigtigt at huske, at parkeringspladser til medarbejdere ofte anvendes af besøgende, og derfor kan det være den første side af jeres virksomhed, de kommer i kontakt med.

Havneområder

Den rigtige asfaltering skaber større sikkerhed og et bedre arbejdsmiljø.

I travle havneområder overdøves havmågernes skrig og bølgernes brusen af støj fra store gaffeltrucks, der flytter tunge containere. Et aktivitetsniveau som dette kræver underlag, der øger sikkerheden og optimerer logistikflowet. Derfor er det altafgørende, at disse områder kan holde til høje statiske belastninger fra hjul samt mekaniske belastninger. For at forebygge ulykker anbefaler vi et jævnt underlag med skridsikring.

Industrigulve/lagergulve

Et funktionelt lager skal opbygges helt nede fra gulvet.

I kan gøre meget for at sikre, at jeres lager fungerer så sikkert og problemfrit som muligt. Her kan I drage stor nytte af vores omfattende erfaring med logistik. Vi finder den helt rigtige løsning gennem et tæt samarbejde med jer. Det kan for eksempel handle om at gøre gulvet så plant, at I kan opbevare varer og produkter sikkert, eller at vælge et gulv i en lys farve, som giver medarbejderne et bedre overblik. Vi konstruerer et skridsikkert underlag, som er nemt at rengøre og tilstrækkeligt slidstærk til at modstå slitage fra mekaniske belastninger, kemisk nedbrydning og punktbelastninger.

Leif_Esager_2018
Leif Esager

Salgs- og markedschef, Asfalt Fyn/Jylland Syd, NCC Industry

Har du en asfaltopgave, som du ønsker at kende prisen på?

Udfyld nedenstående, og vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud på asfaltarbejde.

Læs mere om vores privatlivsbeskyttelse