Borede løsninger
Hos Hercules Fundering i NCC er vi blandt de førende i Norden, når det gælder borearbejde i store dimensioner. Vores omfattende maskinpark og erfarne operatører gør os i stand til at løfte selv de mest komplicerede boreopgaver – og vi bidrager derfor på en lang række af Danmarks største bygge- og anlægsprojekter.
Borede pæle er ofte den optimale løsning på steder, hvor der er høje krav til begrænset støj og minimale vibrationer. Metoden egner sig særligt til tæt bebyggede områder og områder med vibrationsfølsom industri, hvor traditionelle rammede pæle ikke kan anvendes. Afhængigt af jord- og grundvandsforhold etablerer vi borede pæle både med og uden foringsrør.
Vil tilbyder
Vi har bred erfaring med at etablere borede vægge og pæle til blandt andet:
- underjordiske bassiner i vibrationsfølsomme industrianlæg
- parkeringskældre tæt på bevaringsværdige bygninger
- erstatningsboringer gennem eksisterende kystværn
- pælefundering til etagebyggerier i gamle bymidter og nær metrobyggerier
- mini-sekantpælevægge under brokonstruktioner
Uanset opgavens størrelse leverer vi sikre, stabile og præcise løsninger – fra planlægning og borestrategi til gennemførelse i høj kvalitet.
Boremetoder
Når vi taler om boringer, skelner vi mellem diskontinuerte (Kelly-boringer) og kontinuerte boringer.
|
|
Valg af metode sker altid ud fra de konkrete projektforhold – og vores erfaring sikrer, at vi vælger den løsning, der både teknisk og økonomisk er mest optimal.
Borede pæle og sekantpæle
Med højt specialiserede teams og udstyr til enhver opgave udfører vi store, komplekse boreopgaver forud for nybyggeri og infrastruktur.
Borede pæle etableres typisk, hvor vibrationer skal minimeres, og hvor der arbejdes tæt på eksisterende bygninger. Vi etablerer pæle fra Ø580 mm og helt op til Ø2000 mm, alt efter krav og jordbundsforhold.
Sekantvægge
Borede pæle er ideelle som indfatningsvægge, når der stilles høje krav til konstruktionens tæthed og stivhed. Ved sekantvægge bores pælene med overlap, som sikrer både materiale- og vandtæthed.
Afhængigt af projektet kan pælene også etableres som tangentpæle, hvis jordbundsforhold og tæthedskrav muliggør det. Pælene bores gennem en ca. 50 cm dyb ledevæg, som sikrer korrekt retning, når overlappet skal udføres.
Sekantvægge kan – ligesom spuns- og københavnervægge – afstives i et eller flere niveauer, når udgravningsdybden kræver det. Dimensionerne i sekantvægge ligger typisk mellem Ø700 og Ø2000 mm, og overlappet svarer oftest til pælens radius for at opnå den nødvendige stabilitet og vandtæthed.
Design & Engineering
Som en integreret del af NCC har vi vores egen in-house designafdeling med specialister i geokonstruktioner. Her kombineres geoteknisk viden, udførelseserfaring og avancerede beregningsmodeller for at udvikle optimerede løsninger i tæt samspil med vores udførende teams.
Kontakt os for tilbud
Få et skræddersyet tilbud: tilbud.hercules@hercules.dk
Hercules Fundering, NCC Infrastructure
Tobaksvejen 2A, 2860 Søborg
Telefon: +45 39 10 39 10 Extra telefon: +45 61 96 59 16 Send email


