Betonrenovering er en af vores absolutte spidskompetencer
Betonrenovering forlænger et byggeris levetid væsentligt, og samtidig genanvendes store dele af bygningsmassen, da det kun er de beskadigede områder der udskiftes.
Sammenligner man en renovering med nedrivning eller en ombygning, er der i mange tilfælde både penge sparet samtidig med et reduceret ressourceforbrug.
Betonrenovering af store og små bygværker
NCC har mange års specialisterfaring med renovering af den danske boligmasse. Vi er en enhed i NCC-koncernen, som i mere end 40 år har varetaget opgaver i størrelsen op til 50 mio. kroner i fag- og hovedentreprise. Så ingen opgave er i princippet for lille – heller ikke for NCC.
Vi renoverer etageejendomme, rense- og spildevandsanlæg, kajanlæg, parkeringsdæk, parkeringskældre, broer, tunneller, svømmehaller, skoler, institutioner både for offentlige- og private bygherrer. Vi udfører ligeledes særeftersyn, førregistreringer og forundersøgelser.
Betonskæring og -injicering
Blandt vores kernekompetencer er også anlægsbeton, injektion og bore-skærearbejder.
Vi arbejder respektfuldt og sikkert, og vi ønsker en løsningsorienteret gennemførelse af vores opgaver, da vi tror på, at vi med godt samarbejde skaber det bedste resultat.
Når I samarbejder med os, bringer vi vores solide erfaring og høje faglige niveau til opgaven, som vi løser i en høj kvalitet. På den måde sikrer vi en lang levetid på konstruktionerne.