Fremtidens energi
Vi samarbejder på tværs af vores forretningsområder for at bringe alle vores kompetencer inden for både anlæg og byggeri på banen, så vi kan gennemføre de byggeopgaver, processen mod grøn omstilling kræver.
Danmark står over for en omfattende transformation af vores energiforsyning.
Det er et spændende marked, der stiller store krav til de entreprenører, som over de kommende år skal opføre de mange forskellige former for tekniske anlæg, der bliver brug for rundt om i landet, for at komme i mål med transformationen.
”Med den bredde vi har i vores forretning fra fundering over anlæg til byggeri, så står vi rigtig godt rustet til at gribe de opgaver, som den udvikling vil føre med sig,” siger Lars Scheibel, direktør i NCC Danmark.
”Vi har størrelsen og både bygge- og styringskompetencerne til at kunne levere på alle de krav, anlæggene skal leve op til, og vi glæder os til at møde nye kunder og samarbejdsparter og sammen med dem bidrage til at skabe fremtidens energiforsyning.”
Mens NCC fortsat opfører og renoverer boliger, kontorer, skoler og sygehuse, har vi også en bred portefølje af tekniske anlæg som for eksempel vandværker, renseanlæg, vindenergi- og biogasanlæg.
Det er en udvikling, som vi forventer, vil fortsætte lang tid frem og bringe mange spændende opgaver med sig. Helt aktuelt har vi i Danmark gang i både kabelprojekter og tekniske anlæg, der er med til at gøre os endnu skarpere på energisektorens behov.
Behov for grøn omstilling
Brint og Power-to-X (PtX) har de seneste år haft stort fokus i Danmark såvel som internationalt. Udviklingen drives frem i et højt tempo som følge af faldende VE-priser, et accelereret behov for grøn omstilling samt stor sikkerhedspolitisk bevågenhed på energiafhængighed.
Energi i Danmark
Klimaloven sætter mål for indsatsen for at reducere de danske udledninger af drivhusgasser. I 2025 skal de danske udledninger være reduceret med 50-54 pct. i forhold til 1990, i 2030 er tallet 70 pct., mens Danmark skal være helt klimaneutral senest i 2050.



